BØRNEPORTALEN - Anbragt

Anbragt

- når du ikke kan bo derhjemme

Hvis du ikke kan bo derhjemme, så kan du komme til at bo hos en plejefamilie eller på et opholdssted. Man kalder det at blive anbragt uden for hjemmet. For mange børn er det rigtig godt at blive anbragt, for eksempel hvis ens forældre ikke kan tage sig godt nok af en.

Hvis du bliver anbragt uden for hjemmet, vil der selvfølgelig være mange forandringer i dit liv - og det kan være svært at forstå det hele. For eksempel vil der være nye voksne i ens liv, og de skal alle sammen være med til at passe på dig og sørge for, at du får det godt, der hvor du skal bo. Det er altså ikke længere kun din mor og far, der bestemmer, hvad der skal ske med dig, mens du er anbragt.

Få hjælp

De fleste børn, der bliver anbragt, har en masse spørgsmål, de gerne vil have svar på. Hvorfor skulle jeg flytte? Må pædagogerne på opholdsstedet bestemme, at jeg ikke må spille computer om aftenen? Hvor tit må jeg besøge min mor eller far? Kan jeg få besøg på opholdsstedet? Og en masse andre spørgsmål.

Hvis du også har spørgsmål, eller hvis du bare har behov for at tale med nogen, kan du ringe, sms'e eller sende en mail til enten BørneTelefonen, Ombudsmandens Børnekontor eller Ankestyrelsen. Du kan se hvordan du kommer i kontakt med dem her på siden.

Råb op!

I Danmark er der fem socialtilsyn, som holder øje med plejefamilier og sociale tilbud i hver sin region. Hvert socialtilsyn har et telefon-nummer som du kan ringe til, hvis du har bekymrende oplysninger om et tilbud eller en plejefamilie - Det er det man kanlder en "whistleblower-ordning". Herunder kan du se telefon-nummeret på "whistleblower-ordningerne" de fem socialtilsyn.

Socialtilsyn Hovedstaden: 38 21 37 70
Socialtilsyn Nord: 41 93 61 40
Socialtilsyn Midt: 89 70 56 09
Socialtilsyn Syd: 72 53 19 99
Socialtilsyn Øst: 72 36 14 53

Det har du ret til...

Selvom du ikke bor derhjemme, har du ret til et godt liv og til at blive behandlet præcist som alle andre børn og unge i Danmark. Du har for eksempel ret til at se din familie, du har ret til at blive lyttet til, og du har ret til at få at vide, hvad der skal ske, mens du er anbragt.

Hvis du er anbragt, så har du også ret til at sige din mening om de ting, der sker. Og de voksne skal lytte til dig og tage dig alvorligt.

 

Du kan læse mere om dine rettigheder, når du er anbragt, her.

 

Mere info om når du ikke kan bo derhjemme:

anbragt01.png anbragt02.png anbragt03.png
8 til 11 år 12 til 17 år  18 år

HER KAN DU FÅ HJÆLP!

boernetinget.png

web brevkasse

Børnetinget

Børnetinget er en online brevkasse for nuværende og tidligere anbragte og for dig, der ønsker at høre om mulighederne for anbringelse. Børnetinget giver børn og unge, der er eller har været anbragt, mulighed for at skrive ind om alt det, de har på hjerte.

børnekontor.png

web chat

Ombudsmandens Børnekontor

Hos Ombudmandens Børnekontor tager de imod klager fra børn. Hvis du bor hos en plejefamilie eller på en institution, og du synes, at du bliver behandlet dårligt, eller du gerne vil have lavet noget om, kan du kontakte Børnekontoret.

Telefon: 33 13 25 12

ankestyrelsen.png

web

Ankestyrelsen
- børn og unge

Ankestyrelsen kan hjælpe dig med at klage over en afgørelse, du ikke er tilfreds med, hvis du er anbragt og er fyldt 12 år. Ankestyrelsen skal se på din klage og vurdere, om kommunen har lavet den rigtige afgørelse.

Telefon: 33 41 12 00

bornetelefonen.png

web chat brevkasse

BørneTelefonen
- din linje til én der lytter

Alle børn og unge kan ringe anonymt til BørneTelefonen om alle slags bekymringer og problemer. Du kan også få hjælp til at finde en bisidder, som kan hjælpe dig med at skrive, ringe og gå med til møder i kommunen.

Telefon: 116 111 (du kan også sms'e)

headspace.png

web chat kontakt

headspace
- nogen at tale med

Intet problem er for stort eller småt. Headspace er et anonymt og gratis rådgivningstilbud til børn og unge. Det hele foregår på dine præmisser. Du kan ringe, sende en mail, chatte eller få en samtale i det nærmeste headspace.

Telefon: 31 10 13 30

urk.png

web chat

Ung på Linje/Ung Online

Ung På Linje/Ung Online er et anonymt samtaletilbud til dig, der er mellem 13 og 30 år, og som mangler en at tale med om dine problemer og oplevelser – både når det går godt, og når det gør ondt indeni. Du kan både ringe og chatte.

Telefon: 70 12 10 00

cyberhus.png

web chat brevkasse

Cyberhus
- dit klubhus på nettet

Cyberhus er et klubhus på nettet for dig, der er mellem 9 og 23 år. I Cyberhus kan du være dig selv, og du kan chatte med andre børn og unge. Du kan også få rådgivning af en voksen, der altid gerne vil lytte og prøve at hjælpe.