BØRNEPORTALEN - Anbragt

Anbragt

- når du ikke kan bo derhjemme

Hvis du ikke kan bo derhjemme, så kan du komme til at bo hos en plejefamilie eller på et opholdssted. Man kalder det at blive anbragt uden for hjemmet. For mange børn er det rigtig godt at blive anbragt, for eksempel hvis ens forældre ikke kan tage sig godt nok af en.

Hvis du bliver anbragt uden for hjemmet, vil der selvfølgelig være mange forandringer i dit liv - og det kan være svært at forstå det hele. For eksempel vil der være nye voksne i ens liv, og de skal alle sammen være med til at passe på dig og sørge for, at du får det godt, der hvor du skal bo. Det er altså ikke længere kun din mor og far, der bestemmer, hvad der skal ske med dig, mens du er anbragt.

Få hjælp

De fleste børn, der bliver anbragt, har en masse spørgsmål, de gerne vil have svar på. Hvorfor skulle jeg flytte? Må pædagogerne på opholdsstedet bestemme, at jeg ikke må spille computer om aftenen? Hvor tit må jeg besøge min mor eller far? Kan jeg få besøg på opholdsstedet? Og en masse andre spørgsmål.

Hvis du også har spørgsmål, eller hvis du bare har behov for at tale med nogen, kan du ringe, sms'e eller sende en mail til enten BørneTelefonen, Ombudsmandens Børnekontor eller Ankestyrelsen. Du kan se hvordan du kommer i kontakt med dem her på siden.

Råb op!

I Danmark er der fem socialtilsyn, som holder øje med plejefamilier og sociale tilbud i hver sin region. Hvert socialtilsyn har et telefon-nummer som du kan ringe til, hvis du har bekymrende oplysninger om et tilbud eller en plejefamilie - Det er det man kanlder en "whistleblower-ordning". Herunder kan du se telefon-nummeret på "whistleblower-ordningerne" de fem socialtilsyn.

Socialtilsyn Hovedstaden: 38 21 37 70
Socialtilsyn Nord: 41 93 61 40
Socialtilsyn Midt: 89 70 56 09
Socialtilsyn Syd: 72 53 19 99
Socialtilsyn Øst: 72 36 14 53

Det har du ret til...

Selvom du ikke bor derhjemme, har du ret til et godt liv og til at blive behandlet præcist som alle andre børn og unge i Danmark. Du har for eksempel ret til at se din familie, du har ret til at blive lyttet til, og du har ret til at få at vide, hvad der skal ske, mens du er anbragt.

Hvis du er anbragt, så har du også ret til at sige din mening om de ting, der sker. Og de voksne skal lytte til dig og tage dig alvorligt.

 

Du kan læse mere om dine rettigheder, når du er anbragt, her.

Her kan du få hjælp!

bornetelefonen.png

web chat brevkasse

BørneTelefonen
- din linje til én der lytter

Det er gratis at ringe til Børnetelefonen, og du behøver ikke sige dit navn. Du kan spørge om alt på BørneTelefonen, og du kan få hjælp til at finde en bisidder, som hjælper dig med at skrive, ringe og gå med til møder i kommunen.

Telefon: 116 111 (du kan også sms'e)

cyberhus.png

web chat

Cyberhus
- dit klubhus på nettet

Cyberhus er dit klubhus på nettet. Du kan chatte med en voksen eller med andre børn og unge om alt muligt - også om livet væk fra dine forældre.

børnekontor.png

web chat

Ombudsmandens Børnekontor

Der kan være mange ting, du gerne vil have lavet om, hvis du bliver anbragt. Ombudsmandens Børnekontor kan hjælpe dig med at klage, så du er sikker på at blive behandlet ordentligt.

Telefon: 33 13 25 12

ankestyrelsen.png

web

Ankestyrelsen
- børn og unge

Ankestyrelsen kan hjælpe dig med at klage over en afgørelse, du ikke er tilfreds med, hvis du er anbragt og fyldt 12 år. Ankestyrelsen skal se på din klage og vurdere, om kommunen har lavet den rigtige afgørelse.

Telefon: 33 41 12 00

boernetinget.png

web brevkasse

Børnetinget

Børnetinget er et debatrum for nuværende og tidligere anbragte. Børnetingets formål er at give børn og unge, der er eller har været anbragt, mulighed for anonymt at skrive om alt det, de har på hjerte.