KENDER DU DINE RETTIGHEDER? PRØV BØRNEPORTALENS FØDSELSDAGSQUIZ

0018.jpg

”I dag er det Børneportalens fødselsdag, hurra hurra hurra!”


 Den 13. maj 2017 har Børneportalen fødselsdag, og vi fylder 4 år.

 

Når man er 4 år, har man allerede ret til et navn, sit eget flysæde og et trygt og godt liv.
Det står i FN’s Børnekonvention, som Danmark har skrevet under på.

 

Selvom du er under 18 år, har du masser af rettigheder. Jo ældre du bliver, jo flere rettigheder får du.

Klik her og se, hvad du har lov til, når du bliver 15 år.

 

Når vi fejrer Børneportalens fødselsdag, så fejrer vi også, at alle børn og unge i Danmark har rettigheder.

 

Selvom man ikke er voksen endnu, kan man stadig gøre meget, for at verden bliver et bedre sted at være. . Fx er FN-ambassadør Malala kun 19 år, men hun kæmper for børns rettigheder i sit hjemland Indien. Hun kæmper b.la. for, at piger i Indien kan komme i skole. Alle børn har ret til gratis skolegang. Det står i artikel 28 i Børnekonventionen. Indien har skrevet under på Børnekonventionen, men de overholder den ikke. Faktisk har alle lande i verden skrevet under undtaget USA. Hvis vi måtte ønske os én ting i fødselsdagsgave, så var det, at alle lande ville overholde Børnekonventionen, så også pigerne i Indien kunne komme i skole.

 

Du har måske hørt om Malala, da hun i 2014 vandt Nobels Fredspris – hun var kun 16 år og den yngste person nogensinde! Man kan udrette meget, selvom man ikke er voksen endnu. Malala kæmper for børn og unges rettigheder i Indien, og det synes vi er sejt.

 

Desværre er der alt for mange børn og unge i Danmark, der ikke kender deres rettigheder. Og det vil Børneportalen gerne lave om på.

Prøv vores fødselsdagsquiz og se, hvor godt du kender dine rettigheder!

 

Der er ingen præmie, hvis du svarer rigtigt, men du kan udfordre dine venner i, hvem der er ved mest om jeres rettigheder – så kan du altid få håneretten, hvis du vinder☺

Hjælp til spørgsmålene? Læs hvad din alder betyder for dine rettigheder og hvad der egentlig står i Børnekoventionen. 

ret_sq.jpg

Kend dine rettigheder

Du kan finde meget mere information om dine rettigheder her på Børneportalen