NU KAN DU KLAGE, HVIS DIN SKOLE IKKE GØR NOK MOD MOBNING

mob2.jpg

Hver femte elev i 4. til 9. klasse har prøvet at blive mobbet. Det er alt for mange. Derfor kommer der nu en ny lov, som betyder, du kan klage, hvis du ikke synes, din skole gør nok for at stoppe mobning.


Det kan gøre rigtig ondt at blive drillet og mobbet. Derfor har politikerne i Folketinget lavet en ny lov, der skal bekæmpe mobning i Danmark.I loven står der, at alle børn og unge har ret til en skoledag uden mobning.

 

Hvis du bliver mobbet, kan du tage fat i din lærer, dine forældre eller en anden voksen, du kender. Hvis du ikke synes, at der bliver gjort nok for at stoppe mobningen, kan du klage til din skoleleder. Hvis du stadig ikke synes, at din skole arbejder hårdt nok på at stoppe mobningen, kan du med den nye lov klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø.

 

Med den nye lov, er det også blevet et krav, at din skole har en anti-mobbestrategi. Det betyder, at skolen skal have en plan for, hvad den skal gøre, hvis en elev bliver mobbet. I loven står der også, at skolerne skal have mere fokus på digital mobning. Det handler om det, der forgår på de sociale medier som Facebook og Instagram. Fx hvis man deler billeder, som gør grin med andre, og som de ikke har lyst til, man deler.

 

Den nye lov gælder fra august 2017, når det nye skoleår starter.       

 

Hjælp til mobning
Det er rigtig ubehageligt at blive mobbet, og mobning kan være mange ting. Fx at blive holdt udenfor i skolen, ikke at blive inviteret med til fester eller at blive drillet over Facebook med ubehagelige beskeder. Desværre bliver alt for mange børn og unge mobbet. En undersøgelse fra Børnerådet viser, at hver 5. elev i 4. til 9. klasse har prøvet at blive mobbet.

 

Bliver du mobbet, eller har du brug for at snakke med nogen? Så kan du altid få hjælp hos Girltalk, Ung På Linje, headspace eller BørneTelefonen. Du bestemmer selv, om du vil sige dit navn, og hvor du bor.

 

Vi sætte fokus på, hvad man kan gøre for bekæmpe mobning. Følg med på facebook og Instagram hele ugen. Vi reposter løbende jeres bedste råd til, hvordan vi bekæmper mobning.