Børnekonventionen i Danmark

Danmark har været med i FN siden starten i 1945 og var også med til at vedtage Børnekonventionen. Det skete den 20. november 1989 i New York til FN´s generalforsamling.


Den 19. juli 1991 tilsluttede Danmark sig Børnekonventionen. Det betyder, at alle myndigheder i Danmark og alle love, der bliver lavet, skal overholde Børnekonventionen. Og det er regeringen, som bliver stillet til ansvar for, hvis børns rettigheder ikke bliver respekteret i Danmark.

Ingen domstol

Der er ikke nogen domstol, som du eller andre børn i verden kan klage til. Men FN´s Børnekomité holder øje med, at alle landes regeringer beskytter børn og giver dem medbestemmelse. Regeringen, Børnerådet og en masse andre skriver rapporter til Børnekomitéen, så Børnekommitéen kan holde øje med danske børns rettigheder overholdes.

Den danske regering har skrevet fem rapporter til Børnekomitéen:
1. rapport i 1993
2. rapport i 1998
3. rapport i 2005
4. rapport i 2009
5. rapport i 2017


Gode råd til Danmark

Når Kommiteen har læst regeringens, Børnerådets og alle de andre rapporter om danske børns rettigheder, kommer kommiteen med nogle råd til, hvordan danske børn kan få det endnu bedre.

Du kan læse mere om Børnerådets rapporter til FN på Børnerådets hjemmeside.