Hvad er Børnekonventionen?

Børnekonventionen er et sæt regler, som Danmark har lovet at overholde. Børnekonvention skal sikre, at børn og unge i Danmark har det godt.


Børnekonventionen blev vedtaget den 20. november 1989 af FN´s generalforsamling. Næsten alle lande i verden har skrevet under på Børnekonventionen - lige med undtagelse af USA og Sydsudan. Så bortset fra disse to lande, så gælder Børnekonventionen for alle børn og unge under 18 år i hele verden. 

Hvis et land, der har skrevet under på Børnekonventionen, ikke overholder de regler, der står i konventionen, så kan landet blive kritiseret af andre lande og organisationer - for eksempel af FN's Børnekomité. 

Egentlig hedder det FN’s Konvention om Barnets Rettigheder, men de fleste plejer bare at Børnekonventionen.

Børnekonventionens regler kan deles op i fire grupper: 

  1. Børns grundlæggende rettigheder (mad, bolig, sundhed)

  2. Børns ret til udvikling (skolegang, leg, fritid, information).

  3. Børns ret til beskyttelse (mod krig, vold, narkotika, seksuel udnyttelse) 

  4. Børns ret til medbestemmelse (ytringsfrihed, indflydelse, deltagelse, medbestemmelse, selvbestemmelse)


Børnekonventionen består af 54 artikler, der er det samme som paragraffer i en dansk lov. Hver artikel handler om en bestemt rettighed. For eksempel handler artikel 31 om, at et barn har ret til at lege, hvile sig og have fritid.

Du kan læse en forenklet udgave af Børnekonventionen her.

Du kan også hente hele Børnekonventionen som pdf lige her. Den fylder 7 sider.