FN's Børnekomité - her kan du klage

Hvis du mener, at dine rettigheder i Børnekonventionen er blevet overtrådt, kan du klage til FN's Børnekomité.

Herunder kan du læse mere om hvad Børnekomitéen er - hvem der kan klage, hvornår man kan klage, hvordan man klager, og hvad man kan klage over.

Du kan også se videoen ovenfor, hvis du gerne vil have et hurtigt overblik.


HVAD er FN’s Børnekomité?

Danmark er medlem af FN – de Forenede Nationer. Det er en samling af næsten alle lande i verden, som arbejder for at sikre fred i verden. Det er FN som har skrevet Børnekonventionen, der en aftale om, at børn og unge skal beskyttes, og at de har nogle rettigheder. FN har også samlet en Børnekomité, som er gruppe mennesker, der skal holde øje med at Danmark og de andre lande overholder det der står i Børnekonventionen. Hvis ikke landene gør det, kan Børnekomitéen fortælle landene, at det skal de.

Så kort sagt: FN har skrevet Børnekonventionen, som landene skal overholde – og samlet en Børnekomité, der holder øje med, at det sker.

I Danmark har vi besluttet, at børn også skal mulighed for at klage til FN’s Børnekomité, hvis man mener, at Danmark ikke overholder Børnekonventionen. Den mulighed bliver kaldt for ’klage-mekanismen’.


 

HVEM kan klage?

Hvem kan sende en klage til Børnekomitéen?

Klagemekanismen er lavet til børn, som mener, at en eller flere af deres rettigheder i Børnekonventionen er blevet overtrådt. Børn kan klage for sig selv eller på vegne af en gruppe – og de kan gøre det selv eller få hjælp fra en voksen. Der er ingen regler for, hvem der må hjælpe, men barnet skal give den, der hjælper, lov til at klage for en.

Voksne kan også godt klage for et barn, selvom barnet ikke har givet lov til det. Det kan de gøre, hvis der er en god grund til, at den der klager taler barnets sag. Hvis der er voksne, som klager på vegne af et barn, kan Børnekomitéen kræve, at barnet bliver informeret om, at der er klaget på dets vegne – og Børnekomitéen kan høre barnet, hvad det tænker om sagen. Hvis Børnekomitéen er tvivl om, at barnet har sagt ja til, at der bliver klaget på dets vegne, kan komitéen undersøge om barnet er blevet tvunget til at give tilladelse.

Hvem kan man klage over?

Man kan klage over alle lande, der har sagt ja, til at have en klagemekanisme. Og altså også Danmark. Man behøver ikke at være statsborger i det land man klager over – men man skal bo eller i hvert fald opholde sig i det land man klager over.

Hvem får at vide, at man har klaget?

En klage må ikke være anonym, så det land man har klaget over, vil altid få at vide, hvem der har klaget. Det er dog kun Børnekomitéen og regeringen i det land, man har klaget over, der får at vide, at man har klaget. Børnekomitéen skal nemlig behandle klagen bag lukkede døre. Og hverken Børnekomitéen eller landets regering må offentliggøre navnet på den eller dem, der klager, uden deres tilladelse. Selv efter klagen er behandlet, bliver navnet på den, der klager, ikke offentliggjort.

Hvad skal klagen indeholde?

En klage skal handle om minimum et navngivent barn og om et eller flere brud på Børnekonventionen. Børnekomitéen skal også bruge detaljer om, hvad præsicst der er sket, hvordan rettighederne er blevet brudt, og hvordan regeringen i det pågældende land er ansvarlige for dette. Hvis klagen ikke er godt nok beskrevet, ikke giver mening eller ikke er godt nok underbygget, bliver den ikke accepteret.

Kan man få juridisk hjælp til at klage?

Mange af de børn, som gerne vil klage, har allerede været i kontakt med jurister eller advokater i deres hjemland. Der findes netværk og organisationer, som tilbyder gratis juridisk hjælp, som man kan henvende sig til. Det, der hedder FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder kan også give generel vejledning og støtte til klagerne, men de kan ikke give eller betale for juridisk bistand.


 

HVORNÅR kan man klage?

Hvornår træder klagemekanismen i kraft?

Man kan kun klage over noget til Børnekomitéen, som er sket efter af klagemekanismen er trådt i kraft. Det skete i Danmark d. 7. januar 2016. Med andre ord, kan man ikke klage over overtrædelser af rettigheder, der er sket før den dato, medmindre overtrædelserne er fortsat derefter.

Hvornår bliver en klage accepteret af Børnekomitéen?

Den der klager skal først have prøvet at løse sagen i det nationale retssystem, før deres klage vil blive accepteret af Børnekomitéen. Der er dog undtagelser – det kan fx være, hvis det nationale retssystem behandler en sag i urimeligt lang tid, eller hvor det er usandsynligt at udfaldet af en retssag vil have noget effekt.

Hvornår bliver en klage behandlet?

Det første, der sker, når en klage lander hos Børnekomitéen er, at Børnekomitée undersøger, om klagen lever op til de formelle krav. Hvis den gør, går de videre til at vurdere selve indholdet af klagen. Her kigger Børnekomitéen på, om klagen reelt viser en overtrædelse af barnets rettigheder – og hvad der skal gøres for at rette op på overtrædelsen.

Hvad sker der, hvis klagen er en hastesag?

Hvis det ser ud til, at et barn er i overhængende fare, vil Børnekomitéen bede regeringen i landet om at tage ’midlertidige foranstaltninger’. Det betyder, at regeringen skal gøre noget for det barn, der er i fare, for at sikre, at barnet ikke bliver permanent skadet, inden klagen er færdigbehandlet. Børnekomitéen holder øje med om de ’midlertidige foranstaltninger’ bliver overholdt.

Der bliver kun taget ’midlertidige foranstaltninger’ i helt særlige sager – og det betyder ikke nødvendigvis, at Børnekomitéen kommer frem til, at barnets rettigheder er blevet krænket, når klagen er behandlet.


HVORDAN bliver klager behandlet?

Hvor lang tid tager det at få svar?

Når Børnekomitéen behandler en klage, skal de sende en kopi af klagen til regeringen i det land, som det handler om. Herefter skal regeringen svare hurtigst muligt – og senest inden seks måneder. Når Børnekomitéen har modtaget svar, bliver en kopi sendt videre til barnet.
Når klagen, svaret og andre dokumenter er samlet, begynder Børnekomitéen at behandle sagen. Det gør de på nogle møder, hvor de vil tale om, om barnet har fået overtrådt sine rettigheder. Når de er blevet enige, vil de komme med en udtalelse, hvor de fortæller om deres syn på sagen og eventuelle kritikpunkter til dem klagen handler om. Man kan ikke ændre eller klage over udtalelsen bagefter.

Hvordan foregår behandlingen af klager helt konkret?

Børnekomitéen kigger på alle de papirer, der har modtaget fra børn og voksne, når de behandler en klage. De kan også bede om hjælp hos for eksempel andre dele af FN, nationale menneskerettighedsorganisationer, ikke-statslige organisationer og uafhængige børnerettighedes-eksperter. Hvis Børnekomitéen mener, at det vil være godt for barnet, kan de også invitere barnet og repræsentanter fra landet til et møde, hvor de kan svare på flere spørgsmål. Møderne er frivillige og man har taget hensyn til, at det er børn, der deltager. Hvis der bliver afholdt et møde, hvor enten et barn eller regeringen, der bliver klaget over, ikke er med, vil Børnekomitéen fortælle den, der ikke var med, hvad der skete på mødet.

Børnekomitéen bruger alle informationerne til at finde ud at, om barnets rettigheder er blev brudt.

Hvad sker der når sagen er afgjort?

Når Børnekomitéen har fortalt sin beslutning til barnet og regeringen, forventes det, at regeringen retter op på eventuelle rettighedsbrud over for barnet. For at sikre, at det sker, skal regeringen fortælle, hvad de vil gøre eller allerede har gjort. Det skal de gøre hurtigst muligt og senest efter seks måneder.

Kan man stoppe en klagesag, hvis man bliver enige undervejs?

Man kan godt stoppe en klagesag, hvis man under forløbet er blevet enige. Det kalder man ’at indgå et forlig’. Det betyder, at hvis barnet, der klager, og regeringen i landet vil mødes og se, om de kan finde en løsning sammen, så kan de gør det – med hjælp fra Børnekomitéen. Hvis de ender med at blive enige, vil Børnekomitéen sikre sig, at barnet ikke er blevet tvunget til enighed. Hvis Børnekomitéen er sikre på det, afsluttes sagen.


 

HVORFOR er det en god ide at sende en klage?

Hvorfor er det vigtig at klage?

Først og fremmest kan en klage give et barn, der har fået sine rettigheder overtrådt, en mulighed for at få ret. Fordi børn ikke er myndige, kan det være svært at sikre børns rettigheder, og ofte er det svært for børn at gøre opmærksom på, at deres rettigheder er blevet overtrådt. Her kan Børnekomitéen hjælpe, fordi de kan anbefale, at regeringerne giver børn oprejsning, erstatning eller garantier for, at man ikke får overtrådt sine rettigheder i fremtiden.

Hvordan påvirker en klage regeringen i et land?

Selvom klagen skal tage udgangspunkt i en specifik sag, vil den tit vise noget mere generelt om børns rettigheder i et land. Klagerne kan være med til at gøre opmærksom på love, politikker og praksisser i et land, hvor børns rettigheder bliver brudt – og klagerne kan være med til at lægge pres på, for at de bliver ændret. Klagemekanisme kan også være med til at gøre det nemmere for børn i de enkelte lande at klage over brud på deres rettigheder.

Før man kan klage til Børnekomitéen, skal alle muligheder i landet være prøvet. Det betyder, at der kommer fokus på fejl og mangler i landenes egne retssystemer. Derudover vil der over tid komme mere fokus på børns rettigheder, og efterhånden som Børnekomitéen får sager igennem, vil de enkelte lande bedre kunne se, hvornår de bryder børns rettigheder.


 

MERE information om Børnekomitéen og klagemekanisme her

(Engelsk) Vejledning til at klage – og hvor man skal sende klagen til

(Engelsk) Vejledning til at få juridisk hjælp i til at klage

(Engelsk) FN’s Børnekomités hjemmeside

Danmarks ratifikation af klagemekanismen