Skole og arbejde - dine rettigheder

Skolen er et sted, du tilbringer meget af din tid. Derfor er det vigtigt, at det er et rart sted at være. Og det er vigtigt, at det er et sted, hvor du lærer mest muligt. Det samme gælder, hvis du har et fritidsjob - og det må ikke gå ud over din skolegang.


Børnekonventionen

Børnekonventionen er nogle regler, som Danmark har lovet at overholde. Børnekonvention skal sikre, at børn og unge i Danmark har det godt.

Om skolegang siger Børnekonventionen, at:

  • staten - eller kommunen - skal sikre, at børn og unge har det godt og udvikler sig.
  • alle børn og unge har ret til skolegang.
  • videreuddannelse fx på gymnasium eller på en erhversskole skal være en mulighed for alle efter 9. klasse.
  • alle børn og unge har ret til uddannelsesvejledning.


Børnekonventionen har ikke regler for, om du må arbejde. Men den har regler, der skal sikre, at du ikke bliver udnyttet på dit arbejde.

Om arbejde siger Børnekonventionen, at:

  • man skal have en vis alder, før man må arbejde. I Danmark er det 13 år.
  • der er særlige regler for, hvad du må arbejde med, og hvornår og hvor længe ad gangen du må arbejde.
  • børn skal beskyttes mod at blive udnyttet som arbejdskraft fx af forældre, institutioner eller arbejdsgivere.


Hvis du mener, at Børnekonventionen ikke bliver overholdt, kan du ringe eller skrive til BørneTelefonen eller Ombudsmandens Børnekontor. Så kan de hjælpe dig med at finde ud af, hvad der kan gøres ved det.

Du kan læse mere om Børnekonventionen her


DINE RETTIGHEDER I SKOLEN

Der er forskellige love og regler, som skal sikre at du udvikler dig i skolen og lærer noget. Lovene skal også sikre, at du har det godt og trygt i skolen.

Folkeskoleloven

I folkeskoleloven står der, at det er skolens leder, der har ansvaret for hvor god din skole er. Sammen med skolens ansatte, forældrene og eleverne skal skolens leder sørge for, at skolen er et godt sted at være.

Folkeskoleloven siger blandt andet, at:

  • alle skoler med 5. klassetrin eller derover har ret til at oprette et elevråd.
  • skolens elevråd har ret til at have elever med i andre råd fx arbejdsmiljøudvalg, mobbeudvalg m.m.
  • skolens leder skal inddrage eleverne i spørgsmål om elevernes sikkerhed og sundhed.


I folkeskoleloven er der også regler for, hvordan du kan klage, hvis du synes, der sker noget på din skole, som ikke er i orden.

Om at klage står der blandt andet, at:

  • alle klager skal starte hos din skoleleder - også selvom det er skolen eller lederen, som er ansvarlig for det, I vil klage over.
  • elever kan klage til skolebestyrelsen, når skolelederen har forsøgt at løse det problem, I klager over. Eller hvis I synes, at skolelederen ikke løser problemet godt nok.
  • elever også kan klage til Ombudsmandens Børnekontor.


Du kan læse hele folkeskoleloven her


Lov om undervisningsmiljø

Undervisningsmiljøloven er en lov, der skal sikre, at du har det godt, når du er i skole.

Loven siger blandt andet, at:

  • skolen skal være et sundt og sikkert sted, hvor børn og unge har mulighed for at udvikle sig og lære noget.
  • alle skoler skal skrive en rapport om, hvordan skolemiljøet er. Det hedder en undervisningsmiljø-rapport, og den skal du som elev kunne få fat på.
  • eleverne har ret til at vælge to elever, der skal være med til at tale med ledelsen om, om skolen er et sundt og sikkert sted at være. De kaldes for undervisningsmiljørepræsentanter.


Hvis du bliver mobbet, er din skole ikke et sundt og sikkert sted at være. Derfor er undervisningsmiljøloven den lov, der beskytter dig mod mobning, og den skal alle skoler overholde. Men hvis du mener, at din skole ikke lever op til reglerne, kan du klage. Du skal altid starte med at klage til din skole. Hvis de ikke løser problemet, kan du klage til Den Nationale Klageinstans mod Mobning.

Du kan læse hele undervisningsmiljøloven her


Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen

I bekendtgørelsen står der blandt andet, at:

  • alle skoler skal have en antimobbestrategi.


Du kan læse hele bekentgørelsen her


Vejledningsloven

Vejledningsloven skal sikre, at du, når du går ud af 9. klasse, har en plan for din videre uddannelse. Den plan skal du lægge i samarbejde med din skoles UU-vejleder.

Du kan læse hele vejledningsloven her


DINE RETTIGHEDER PÅ FRITIDSJOBBET

Det er dine forældre, der bestemmer, om du må arbejde. De kan i princippet også bestemme, at du skal arbejde. Når du hjælper til derhjemme, er det ikke arbejde. Men dine forældre må ikke stille urimelige krav til dig om, hvad du skal lave derhjemme. Uanset hvad skal det arbejde, du har, leve op til reglerne i arbejdsmiljøloven og Børnekonventionen.

Arbejdsmiljøloven

I arbejdsmiljøloven står der blandt andet, at børn under 13 år må arbejde, hvis det fx er som skuespiller i film, reklamer, teaterforestillinger, i et cirkus eller til en koncert. Hvis du skal arbejde, og du er under 13 år, skal din mor og far søge om tilladelse til det hos det lokale politi.

Når du fylder 13 år, må du arbejde:

  • 2 timer om dagen, de dage hvor du går i skole.
  • 7 timer i træk om dagen på skolefridage og i ferier.
  • 12 timer i alt i løbet af en skoleuge.
  • 35 timer i alt i de uger, hvor du har skoleferie.

Du må ikke arbejde mellem klokken 20 og 06, og der skal gå minimum 14 timer mellem dine vagter.


Når du fylder 15 år og stadig går i folkeskole, må du arbejde:

  • 2 timer om dagen på skoledage.
  • 8 timer om dagen i træk på skolefridage eller i ferier.
  • højst 40 timer om ugen.

Du må ikke arbejde mellem klokken 20 og 06, og der skal gå minimum 14 timer mellem dine vagter.


Der gælder andre regler for dig, der ikke går i folkeskole mere. Du kan høre mere om dem og om de andre regler for arbejde hos Jobpatruljen. Du kan også læse om reglerne i arbejdsmiljølovens kapitel 10.

Dine forældre har i princippet råderet over de penge, du tjener, hvis du er under 15 år. Det står i værgemålsloven.

Du kan læse hele arbejdsmiljøloven her


En lov kan være svær at læse og svær at forstå. Men den kan også være god at kende. Spørg din lærer, dine forældre eller en anden voksen, om de vil hjælpe dig med at læse loven. Husk, at du også altid kan kontakte et af de forskellige rådgivningstilbud, hvis du vil have hjælp til at forstå loven.


skilt der peger mod hjælp

Her kan du få hjælp

Det er din skole og den kommune, du bor i, der skal hjælpe dig og din familie.

BørneTelefonen kan hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du kan få hjælp.

Du kan også læse mere på emnesiden om skole og arbejde og finde flere rådgivningstilbud.

Eller du kan kontakte Ombudsmandens Børnekontor. Du kan ringe, skrive eller udfylde et elektronisk klageskema.