Open menu Close menu
Pige går med to hunde og kigger på sin telefon. FOTO: AdobeStock

ARBEJDE

Hvis du har et arbejde, har du også nogle særlige rettigheder. Du har ret til at blive behandlet ordentligt på dit arbejde, og det skal være sikkert og trygt for dig at udføre dine opgaver. Fx skal det være rart at være sammen med dine kollegaer. Og det skal være sikkert for dig at løse de opgaver, du bliver bedt om. Her kan du finde vej til hjælp, hvis du alligevel oplever problemer.

Path 2

DET HAR DU RET TIL

Det siger Børnekonventionen

  • Du skal beskyttes mod arbejde, der kan gå ud over din skolegang, sikkerhed og hvordan du har det. 

  • Det er statens ansvar at fastsætte rimelige regler for, hvornår og hvordan børn kan arbejde i Danmark.

Det siger de danske love

  • Hvis du er under 13 år, må du (som udgangspunkt) ikke have et arbejde. 
    Hvis du er under 13 år, kan du dog få særlig tilladelse af politiet til at medvirke i film, reklamer, teaterforestillinger, cirkus eller til en koncert.

  • I Danmark er der forskellige regler for arbejdsvilkår og arbejdstid for børn og unge (se nedenfor)

  • Når du er under 18 år må du ikke arbejde med stoffer og materialer, der kan skade din sundhed. Du må heller ikke arbejde med farlige maskiner eller lave tunge løft, der kan være skadelige for din udvikling.

  • Når du er under 18 år, er det din arbejdsgivers ansvar at lære dig, hvordan du skal gøre arbejdet på en måde, der ikke er farlig - eller til skade for din sundhed og udvikling.

  • Når du er under 18 år, skal din arbejdsgiver sørge for at holde øje med, at dit arbejde aldrig bliver farligt for dig. Det betyder også, at du som udgangspunkt ikke må være alene på arbejde. 

Kilde: Arbejdsmiljøloven og bekendtgørelse om unges arbejde inkl. bilag

SÅ MEGET MÅ DU ARBEJDE

  • Max arbejdstid på 2 timer om dagen på skoledage

  • Max 7 timer om dagen på skolefridage og i ferier

  • Max 12 timer i alt i løbet af en skoleuge

  • Max 35 timer i alt i de uger, hvor du har skoleferie

  • Det er ikke lovligt at sætte børn og unge til at arbejde efter kl. 20 om aftenen og før kl. 6 om morgenen.

  • Der skal gå minimum 14 timer mellem dine vagter, så du har tid til hvile.

    Kilde: arbejdsmiljøloven og bekendtgørelse om unges arbejde 
  • Max 2 timer om dagen på skoledage

  • Max 8 timer i træk om dagen på skolefridage og i ferier

  • Max 12 timer i alt i løbet af en skoleuge

  • Max 40 timer i alt i de uger, hvor du har skoleferie

  • Det er ikke lovligt at sætte unge til at arbejde efter kl. 20 om aftenen og før kl. 6 om morgenen

  • Der skal gå minimum 14 timer mellem dine vagter, så du har tid til hvile

    Kilde: arbejdsmiljøloven og bekendtgørelse om unges arbejde 
  • Du må arbejde lige så lang tid som voksne, der har samme job. 

  • Arbejdstiden må dog ikke være mere end 8 timer om dagen og 40 timer om ugen. 

  • Det er (som udgangspunkt) ikke lovligt at sætte unge til at arbejde efter kl. 20 om aftenen og før kl. 6 om morgenen.

  • Der skal gå minimum 12 timer mellem vagter, så du har tid til hvile. 

    Kilde: arbejdsmiljøloven og bekendtgørelse om unges arbejde 

DET BETYDER...

En rettighed er noget, du altid har lov til eller har lov til at få. Fx at du hjælp, hvis du er syg.

Børnekonventionen er et sæt regler, som skal sikre, at børn og unge har det godt.

Børnekonventionen består af 54 regler om børns rettigheder. 

Læs mere om Børnekonventionen her.

HER KAN DU FÅ HJÆLP

Ombudsmandens Børnekontor

Er du uenig i noget, der er blevet besluttet om dig – fx i forbindelse med dine forældres skilsmisse? Eller gør din skole eller kommunen ikke nok for at hjælpe dig? Eller er du anbragt, og bliver du behandlet dårligt? Så kan du ringe eller skrive til Børnekontoret hos Folketingets Ombudsmand. Børnekontoret kan hjælpe dig med at kontakte dem, som måske kan gøre tingene bedre. Børnekontoret kan også hjælpe dig med at klage til det rette sted.

Børnetelefonen

Du kan kontakte Børnetelefonen og tale om alle slags bekymringer og problemer. Du kan også få hjælp til at finde en bisidder, som kan hjælpe dig med at skrive, ringe og gå med til møder i kommunen.

Headspace

- nogen at tale med

Du kan kontakte Headspace og få rådgivning om dine problemer - intet problem er for stort eller småt.

Ung på Linje/Ung Online

Du kan kontakte Ung På Linje/Ung Online, hvis du mangler en at tale med om dine problemer og oplevelser – både når det går godt, og når det gør ondt indeni.

SÅDAN KLAGER DU

Path 2

 

En arbejdsmiljø-repræsentant...

skal hjælpe med, at det er sundt, trygt og sikkert at være på jeres arbejdsplads.

Hvis dine rettigheder ikke bliver overholdt, er det en god ide at tale med din leder eller med arbejdsmiljørepræsentanten på dit arbejde. Det kan måske være trygt at få hjælp af dine forældre eller en anden voksen.

Hvis din leder ikke løser problemerne, kan du klage til Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet er dem, der skal holde øje med, at alle arbejdspladser overholder reglerne om, at det skal være sundt, trygt og sikkert at arbejde. Se hvordan du klager her.

Web: Arbejdstilsynets hjemmeside

Telefon: 70121288

Jobpatruljen: Din guide til fritidsjobbet

Jobpatruljen er for dig, der har et fritidsjob. På deres rettighedsside kan du læse om alle lov- og overenskomstbestemte regler, som gælder for dig i fritidsjob.

Det kan fx være om løn, ansættelseskontrakt, feriepenge, SKAT eller hvor meget du må løfte.