Open menu Close menu
Ung kvinde smiler mens hun sidder i klasselokalet. FOTO: AdobeStock

DIN ALDER?

Jo ældre du er, jo flere rettigheder har du, og jo mere kan du få lov til at bestemme selv. Her kan du se vigtige aldersgrænser for, hvad du må - og hvad du har ret til - alt efter hvor gammel du.

Path 2

VIGTIGE ALDERSGRÆNSER

For alle børn fra 0 til 18 år gælder
Du har ret til forældre, der tager sig af dig og giver dig omsorg, tryghed og beskyttelse.
Ingen voksne må slå dig eller straffe dig fysisk eller verbalt (det man siger). 
Du har ret til hjælp og rådgivning fra kommunen. Du har også ret til hjælp fra sundhedsplejersken, lægen og tandlægen.

Ret til et navn
Inden du bliver 6 måneder, skal dine forældre give dig et navn. Hvis dine forældre ikke har samme efternavn, bestemmer de selv, hvilket efternavn du skal have.

Ret til at gå i skole

Du har ret til gratis undervisning i folkeskolen, hvis du bor i Danmark - eller hvis du skal være her i mere end 6 måneder. Når du fylder 6 år, skal dine forældre sørge for, at du får undervisning. Udover folkeskolen, kan det også være i en fri grundskole eller derhjemme. 

Cykle alene på gaden
Hvis dine forældre giver dig lov, må du cykle alene på gaden. Det er vigtigt, at du er sikker på cyklen og kender trafikkens regler, før du cykler alene. Er du under 6 år, skal du altid cykle sammen med en, der er fyldt 15 år.

Initiativret hvis dine forældre skal skilles
Du kan bede Familieretshuset holde et møde med dine forældre, hvis du er uenig i noget af det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det hedder, at du har initiativret. For at du kan gøre det, skal du være fyldt 10 år. En sagsbehandler fra Familieretshuset vil så tale med dine forældre om, hvordan de kan finde en løsning, så du får det bedre med jeres aftaler. Men du har ikke ret til, at aftalen bliver ændret.

Ret til aktindsigt og advokat, hvis du er anbragt
Hvis du er anbragt uden for hjemmet, har du ret til at læse alle papirer i din sag - det kaldes for aktindsigt. Du har også ret til at få en gratis advokat, hvis du får brug for det.

Ret til medbestemmelse ved adoption 
Du kan kun blive adopteret, hvis du selv ønsker det. Det vil sige: Hvis din stedmor eller stedfar gerne vil adoptere dig, så kan de kun få lov til det, hvis du synes, at det er i orden. Før du fylder 12 år, har du stadig ret til at sige, hvad du mener.

Ret til medbestemmelse ved navneskift
Du kan være med til at bestemme, om du vil ændre dit navn. Du kan fx l ikke få din stedfars eller stedmors efternavn, hvis du ikke selv ønsker det. Når du er under 12 år, kan myndighederne vælge at høre din mening om at skifte navn. Men det er ikke sikkert, at de gør det.

Fritidsjob
Du må arbejde i din fritid, hvis dine forældre synes, det er i orden. Arbejdet skal være enkelt, så du kan fx arbejde som avisbud. Og det må ikke gå ud over din skole eller din sundhed. Du må højest arbejde 2 timer på skoledage og 7 timer på andre dage. Den samlede ugentlige arbejdstid må ikke være mere end 12 timer i en skoleuge og 35 timer i ferieuger. Du må ikke arbejde efter kl. 20 om aftenen og før kl. 6 om morgenen.

Sociale medier
Når du er 13 år, må du oprette din egen konto på sociale medier som Instagram, Snapchat og TikTok.

MitID
Når du er fyldt 13 år, kan du få MitID.

Undervisning i at køre på knallert
Når du er 14 år og 6 måneder, må du begynde at gå til undervisning for at få kørekort til lille knallert. Det er de knallerter, som må køre 30 km/t. Du kan først få kørekortet, når du er fyldt 15 år.

Fritidsjob
Nu må du arbejde 2 timer på skoledage og 8 timer på andre dage, hvis du har et fritidsjob. Den samlede ugentlige arbejdstid er max. 12 timer i en skoleuge og max. 40 timer i ferieuger. Du må ikke arbejde efter kl. 20 om aftenen og før kl. 6 om morgenen.

Penge
Når du er blevet 15 år, kan du selv bestemme, hvad du vil bruge dine penge til. Du må dog kun bruge de penge, du faktisk har. Du må nemlig ikke stifte gæld, hvis du er under 18 år. Snyder du med din alder, kan du risikere at skulle betale erstatning.

Netbank
Som 15-årig har du mulighed for at få adgang til netbank, hvis din bank mener, at du kan administrere systemet. Din bank må gerne fortælle dine forældre, hvis du opretter en netbank-aftale hos dem. Nogle få banker tilbyder netbank til unge fra 13 år.

Digital Post
Du begynder at modtage Digital Post, når du fylder 15 år. Det kan være breve fra kommunen eller sygehuset. Du kan læse Digital Post på borger.dk eller e-Boks.dk, og du skal bruge dit MitID til at logge ind.

Religion
Dine forældre kan kun melde dig ind eller ud af Folkekirken, hvis du selv synes, det er i orden.

Læge
Når du fylder 15 år, kan du selv vælge en anden læge end den, dine forældre har valgt til dig. Indtil du bliver 15 år, hører du automatisk under dine forældres læge.

P-piller
Du kan få p-piller hos din læge, uden dine forældre skal give lov. Men din læge skal først vurdere, om du kan tåle at tage p-piller. Hvis du er under 15 år, skal dine forældre sige, at det er ok.

Ret til at få besked hos lægen
Når du er blevet 15 år, har du ret til at få besked om din sygdom og behandling hos lægen eller på hospitalet. Du kan også selv vælge, om du vil behandles eller ej. Hvis du fx er besvimet eller på andre måder ikke er til at komme i kontakt med, må lægen godt behandle uden din tilladelse. I de fleste tilfælde skal dine forældre også have besked om din behandling. Men det kan lægen undlade, hvis det kan være til skade for dig. 

Straf og kriminalitet
Den kriminelle lavalder er 15 år. Det betyder, at du kan blive straffet med bøde, ungdomssanktion eller fængsel, hvis du har begået noget kriminelt. Børn og unge mellem 10 og 14 år, som begår alvorlig kriminalitet, kan blive stillet for et ungdomskriminalitetsnævn. Nævnet skal beslutte, hvad der skal ske med barnet eller den unge.

Ret til at købe alkohol i butikker
Når du er 16, har du lov til at købe alkohol på op til 16,5 % i butikker. 

Tandlæge 
Du har ret til selv at vælge en anden tandlæge end den kommunale tandpleje. Indtil du bliver 18 år, er det kommunen, der betaler dine tandlægeregninger.

Kørekort til traktor
Når du er 16 år, kan du få kørekort til traktor. Du kan begynde undervisningen i traktorkørsel 3 måneder før du fylder 16 år.

Begynde at tage kørekort til bil
Du må begynde at tage kørekort til bil 3 måneder, før du bliver 17 år. Når du kører i bil på veje, skal der altid sidde en kørelærer i bilen.
Den, der har forældremyndighed over dig, skal skrive under på, at du gerne må køre bil som 17-årig.

Kørekort til bil
Nu må du gå op til den praktiske køreprøve. Hvis du består, har du fået kørekort til bil.
Når du har fået dit kørekort, må du køre bil sammen med en erfaren bilist, indtil du fylder 18 år. Erfaren bilist betyder bl.a., at man er mindst 30 år gammel og har haft kørekort i mindst 10 år. Det er dit ansvar at fortælle ledsageren om de krav, han/hun skal opfylde for at køre med dig bag rattet.

Først når du er fyldt 18 år, må du køre bil alene.

Kørekort til lille motorcykel
Du må begynde at tage kørekort til lille motorcykel 3 måneder, før du fylder 18 år. Når du øver dig på motorcykel, skal du være under vejledning og overvågning af en kørelærer, som kører i nærheden af dig.

Når du fylder 18 år bliver du myndig og får en masse rettigheder

  • Du får stemmeret til kommune-, folketings- og EU-parlamentsvalg.
  • Du må selv bestemme, hvor du vil bo.
  • Du kan selv bestemme, hvilken religion du vil tilhøre.
  • Du har lov at købe tobak og alkohol i butikker og på restauranter.
  • Du kan købe smertestillende håndkøbsmedicin.
  • Du bestemmer selv i personlige sager og i de fleste økonomiske sager. Fx kan du i de fleste tilfælde selv bestemme, hvad du vil bruge din børneopsparing til.
  • Du må køre alene i bil og få kørekort til stor knallert (45 km/t) og lille motorcykel.
  • Du kan få en abort uden dine forældres tilladelse.
  • Du kan blive gift.

Nogle rettigheder træder først i kraft, når du bliver 21 år. 

Specielle kørekort 
Du kan først få stort kørekort, når du er fyldt 21 år. Det gælder fx til en stor lastbil eller en lille bus.

Børneopsparing 
I nogle tilfælde er det først som 21-årig, man selv kan bestemme over sine penge. Det kan fx være, hvis dine forældre har lavet en børneopsparing til dig, som først kan hæves, når du er fyldt 21 år.