Open menu Close menu
To piger kommer løbende, mens to drenge kigger på. FOTO: Jonas Normann (modelfoto)

KLAG TIL FN'S BØRNEKOMITÉ

Hvis du mener, at dine rettigheder i Børnekonventionen er blevet overtrådt, kan du klage til FN’s Børnekomité. Her kan du se, hvordan du klager til Børnekomitéen - og hvad du kan klage over.

Path 2

Du kan klage til FN’s Børnekomité, hvis du mener, at Danmark ikke overholder Børnekonventionen - og at en eller flere af dine rettigheder er blevet overtrådt.
Før du kan klage, skal du have prøvet alle andre muligheder, der er for at klage i Danmark. Det er forskelligt fra område til område, hvilke steder du skal have klaget til. Det kan du læse om her. 

Hvis Børnekomitéen mener, at du har ret i din klage, sender de en anbefaling til regeringen om at ændre måden, tingene bliver gjort på. Regeringen skal derefter fortælle, hvad de vil gøre eller allerede har gjort anderledes. Det skal de gøre hurtigst muligt og senest efter seks måneder. 

Men Børnekomitéens anbefalinger er ikke bindende, så Regeringen kan godt gøre noget andet, end det komitéen har anbefalet.

 

Hvad skal der være med i klagen?

En klage skal som minimum handle om et navngivet barn og om et eller flere brud på Børnekonventionen. Børnekomitéen skal også bruge detaljer om flere ting:
1) Hvad er der præcis sket?
2) Hvordan er dine rettigheder blevet brudt?
3) Hvordan er regeringen i landet ansvarlig?

 

GODT AT VIDE

Kilde: Bekendtgørelse af valgfri protokol af 19. december 2011 om en procedure for henvendelser til konventionen af 20. november 1989 om barnets rettigheder

Hvem kan sende en klage til Børnekomitéen?

Som barn kan du klage på vegne af dig selv eller på vegne af en gruppe. Du kan gøre det selv eller få hjælp fra en voksen. Der er ingen regler for, hvem der må hjælpe. 

Voksne kan også klage for et barn, selv om barnet ikke har bedt om det. Det kan de gøre, hvis de taler barnets sag. 

Hvem kan man klage over?

Man kan klage over alle lande, der har sagt ja til at have en klagemekanisme. Og derfor også Danmark. Man behøver ikke at være dansk statsborger for at klage over Danmarks overholdelse af børnekonventionen. Men man skal bo eller være i Danmark for at kunne klage. 

Hvem får at vide, at man har klaget?

En klage må ikke være anonym. Det betyder, at landet altid vil få at vide, hvem der har klaget. Det er kun Børnekomitéen og regeringen i landet, der får at vide, at man har klaget. 

Kan man få hjælp til at klage?

Mange af de børn, som gerne vil klage, har allerede talt med jurister eller advokater i forbindelse med deres klage i Danmark.