Open menu Close menu
To teenagere holder hinanden i hænderne. FOTO: AdobeStock

KØN, KROP + SEKSUALITET

Alle børn og unge har ret til at være sig selv – i sin krop, sit køn og sin seksualitet. Din krop er din egen, og du har ret til at sætte grænser – og dine grænser skal respekteres. Du kan finde vej til hjælp her, fx hvis du er usikker på din krop, eller i tvivl om din seksualitet.

 

Ret til/en rettighed...

er noget, man altid har lov til eller har lov til at få. En rettighed kan også handle om noget, man skal være beskyttet mod. Fx at blive behandlet anderledes, fordi man har et bestemt køn.

 

Din krop er din egen, og det er dig der ved bedst, hvordan din krop, dit køn og din seksualitet opleves for dig. Du har ret til at lære om køn, krop og seksualitet i skolen.

Krop, køn og seksualitet handler om at udforske, hvem du er med lige præcis din krop, dine følelser og grænser - også i relationen til andre.

Derfor handler køn, krop og seksualitet også om at finde ud af, hvem du er og hvad du har lyst til og hvad du ikke har lyst til.

DET HAR DU RET TIL

Det siger Børnekonventionen

  • Du har ret til at have dine egne meninger og give udtryk for dem.

 

  • Ingen må udsætte dig for forskelsbehandling – heller ikke på grund af dit køn eller din seksualitet.

 

  • Du har ret til et privatliv – også på det seksuelle område.

Det siger de danske love

  • Du har ret til ikke at blive forskelsbehandlet pga. din seksuelle orientering, dit kønsidentitet eller kønsudtryk. 

  • Alle børn har ret til at lære om krop, køn, seksualitet og sex i skolen. 

Kilde: Folkeskoleloven, ligestillingsloven

DET BETYDER

Børnekonventionen er et sæt regler, som skal sikre, at børn og unge har det godt.

Børnekonventionen består af 54 regler om børns rettigheder. 

Læs mere om Børnekonventionen her.

Seksualitet handler både om lyst, tiltrækning, kærlighed og meget mere. Når vi taler om seksualitet mener vi tit, hvilket/hvilke køn du tiltrækkes af seksuelt og følelsesmæssigt.

Er navnet for, hvordan en person oplever sit eget køn og sin egen kønsidentitet.

  • cisperson bruges om mennesker, der oplever at det køn de føler sig som passer sammen med deres biologiske køn.

  • Transperson bruges om mennesker, der oplever sig som et andet køn end deres biologiske køn. Dvs. fx er en transkvinde et menneske som har en mandekrop, men som føler sig som en kvinde.

Når vi fødes tildeles vi et biologisk og juridisk køn ud fra vores ydre kønsorganer.

Det betyder, at har man en penis og testikler, bliver man tildelt kønnet ”biologisk mand” og får et ulige CPR-nummer.

Hvis man har en skede og kønslæber, bliver man tildelt kønnet ”biologisk kvinde” og får et lige CPR-nummer. CPR nummeret fortæller hvad en persons juridiske køn er, altså på papiret i det danske system.

En lille gruppe mennesker fødes anderledes. Dvs. at af personens kønsorganer kan pege i forskellige retninger fx ved at have noget der ligner både skede og penis. Dvs. er de hverken er 100% biologisk dreng/mand eller 100% pige/kvinde. Det kaldes blandt andet for interkøn.

HER KAN DU FÅ HJÆLP

Privat Snak

– Rådgivning til børn og unge fra Sex og Samfund

Hos Privat Snak kan du stille spørgsmål om krop, følelser, kærester, pubertet og sex – men også om alt muligt andet.

Sexlinien for Unge

Hos Sexlinien for Unge kan du få rådgivning om sex, køn, prævention, følelser, seksualitet, seksuelle rettigheder og sexsygdomme.

LGBT+ Ungdom

LGBT+ Danmarks rådgivning er for alle, der har spørgsmål om køn, krop eller seksualitet - og som ønsker at tale med nogen i et fortroligt rum.

SletDet

– hjælp til børn og unge om onlinelivet

SletDet kan hjælpe dig, hvis du har haft en ubehagelig oplevelse online. Fx hvis du har delt eller fået delt nøgenbilleder, videoer eller andre private og krænkende informationer.

GirlTalk

På GirlTalk.dk kan du tale om lige det, du har på hjerte. Fx kroppen, lavt selvværd, selvmordstanker og spiseforstyrrelser.

Børnetelefonen

Du kan kontakte Børnetelefonen og tale om alle slags bekymringer og problemer. Du kan også få hjælp til at finde en bisidder, som kan hjælpe dig med at skrive, ringe og gå med til møder i kommunen.

Headspace

- nogen at tale med

Du kan kontakte Headspace og få rådgivning om dine problemer - intet problem er for stort eller småt.

Cyberhus

Hos Cyberhus kan du være dig selv, og du kan chatte med andre børn og unge. Du kan også få rådgivning af en voksen, der altid gerne vil lytte og prøve at hjælpe dig.

Ung på Linje/Ung Online

Du kan kontakte Ung På Linje/Ung Online, hvis du mangler en at tale med om dine problemer og oplevelser – både når det går godt, og når det gør ondt indeni.

HØRT

Savner du nogen at tale med? Vil du have viden om dine rettigheder? Eller mangler du mod til at handle på din situation?Hos HØRT har de tid og opmærksomhed på dig - og er klar til at skrive med dig om store og små problemer.

HER KLAGER DU

Du kan klage, hvis dine rettigheder er blevet overtrådt, hvis du er utilfreds med en beslutning, der handler om dig - eller hvis du bliver behandlet dårligt. Det er altid en god ide at tale med en voksen først. 

Du kan godt klage selv, men det kan det være en god ide, at gå til en voksen, som du stoler på og er tryg ved. Den voksne kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad I skal gøre. 

Her kan du se, hvor og hvordan du klager.

Bliver du mobbet i skolen?

Før du kan klage, skal du først fortælle skolen, at du oplever mobning, så de kan forsøge at løse problemet.

Du eller dine forældre kan klage til Den Nationale Klageinstans mod Mobning:

  1. Hvis du oplever problemer med mobning på din skole, og skolen ikke gør nok for at stoppe det.

  2. Du eller dine forældre er uenig i den måde, skolen håndterer det på.

  3. Hvis skolen ikke har en anti-mobbe-strategi


Se hvordan du klager her

Web: Den Nationale Klageinstans mod Mobning
Mail: klageinstans@dcum.dk
Telefon: 72 26 54 00

Oplever du forskelsbehandling?

Du kan klage til Ligebehandlingsnævnet, hvis du har oplevet forskelsbehandling.

Dvs. at du har oplevet at blive behandlet dårligere end andre. Fx pga. dit køn, din seksualitet, dit handicap eller din hudfarve.

Det kan både være forskelsbehandling på dit arbejde og i din fritid. 

Se her hvordan du klager til Ligebehandlingsnævnet.

Har du klaget, men hjælper det ikke?

Du kan klage til Ombudsmandens Børnekontor, hvis:

  1. Hvis du mener, at din kommune, din skole eller en anden myndighed ikke følger reglerne eller ikke gør nok for at hjælpe dig. 

  2. Hvis der bliver besluttet noget om dig, som du er ked af eller uenig i.

  3. Hvis du bor hos en plejefamilie eller på en institution, og du synes, at du bliver behandlet dårligt.

Børnekontorets hjemmeside kan du læse mere om, hvad du kan klage over og hvordan.

Web: Ombudsmandens Børnekontor
Mail: post@ombudsmanden.dk
Telefon: 33 13 25 12

Stadig utilfreds?

Du kan klage til FN’s Børnekomité, hvis du har prøvet alle muligheder for at klage i Danmark – og stadig ikke er tilfreds.

Hvis Børnekomitéen giver dig ret, siger de til Danmark, at de skal gøre mere for at hjælpe dig.

Her kan du læse mere om, hvor og hvordan du klager til Børnekomitéen.

HAR DU OPLEVET KRÆNKELSER ELLER OVERGREB?

Har du oplevet overgreb, vold eller en anden form for krænkelse? Klik herunder og se, hvad du har ret til - hvordan du klager - og hvor du kan få hjælp, hvis du oplever vold og overgreb.

Se mere her
Teenager sidder på bænk med ryggen til kameraet og ansigtet skjult i sine hænder. FOTO: AdobeStock