Overskrift
Tekstuddrag...
PSYKISK SÅRBAR
Hvis du har det svært, har en diagnose eller en psykisk sygdom, har du ret til at få hjælp. Her på siden kan du se, hvad dine rettigheder er – og hvor du kan få hjælp, hvis du har det svært psykisk.
Ret til/en rettighed...
er noget, man altid har lov til eller har lov til at få. Fx at få hjælp, hvis du er syg.
Mange mennesker oplever at have det psykisk svært på et tidspunkt i livet.
Ligesom man kan være syg og have ondt i kroppen, kan man også have psykiske sygdomme og problemer.
Det kan være, fordi der sker noget meget voldsomt i ens liv, eller hvis man har problemer hjemme eller i skolen. Men det kan også være, at der ikke rigtig er en grund til, at man har det svært.
DET HAR DU RET TIL
Det siger Børnekonventionen
- Du har ret til at have det godt og udvikle dig.
- Du har ret til den bedst mulige psykiske og fysiske sundhed.
- Du har ret til hjælp, hvis du er syg.
Det siger de danske love
- du har ret til en god og tryg barndom med voksne, der tager sig af dig og giver dig de bedste muligheder for, at du kan udvikle dig.
- at den kommune, du bor i, har pligt til at hjælpe dig og din familie.
- kommunen skal sikre, at den hjælp, du får, er til gavn for dig.
- du har lov til at sige, hvad du selv synes, når der bliver besluttet noget om dig.
- børn og unge-udvalget i din kommune kan beslutte, at du må få lægebehandling, hvis dit helbred kræver det - selvom du ikke vil give samtykke til behandling.
Kilde: barnets lov, sundhedsloven
GODT AT VIDE
bestemmer dine forældre over din lægebehandling. Men du har ret til at få information om din sygdom og behandling. Og lægen skal tage din mening med i sin vurdering af din behandling.
har du ret til selv at vælge, om du vil behandles eller ej. Og du har ret til at være med til at beslutte, hvilken form for behandling, du skal have – fx om du skal have medicin. Du har også ret til at læse i dine journaler.
- personalet på et sygehus kan vurdere, at du ikke selv kan forstå, hvad dine beslutninger betyder for din behandling og dit liv. Derfor kan de beslutte, at dine forældre skal give samtykke i stedet for dig.
- læger må altid behandle dig, hvis du eller dine forældre ikke er i stand til at give samtykke – fx hvis du er besvimet, og lægerne ikke kan komme i kontakt med dine forældre.
- du har ret til tandlægepleje og forebyggende sundhedsbehandling.
Kilde: Sundhedsloven
Tvang kan blive nødvendigt
Når du er indlagt, er målet altid, at du skal få det bedre. Personalet vil gøre alt, hvad de kan for at hjælpe dig.
Desværre er det nogle gange nødvendigt at bruge tvang, men kun som en absolut sidste mulighed, når intet andet virker.
Tvang under indlæggelse kan være rigtig mange ting. Det er bl.a. tvangsindlæggelse, behandling, frihedsberøvelse, fiksering og fastholdelse – uden samtykke.
Hvis du er under 15 år: Du skal give samtykke – og dine forældre skal også spørges. Samtykker du ikke, så er det tvang - og det giver dig ret til en patientrådgiver og mulighed for at klage.
Hvis du er over 15 år: Du skal give samtykke - ellers er det tvang og det udløser samtaler med en patientrådgiver og mulighed for at klage.
Hvis du bliver indlagt mod din vilje, kaldes det for en tvangsindlæggelse. Det kan fx ske, hvis du har tanker om at gøre alvorlig skade på dig selv. Hvis du plages af lyde og stemmer, som andre ikke kan høre. Eller ser ting, som andre ikke kan se. Den slags oplevelser kan ofte føles utrygge og ubehagelige.
Formålet med en tvangsindlæggelse er at sikre din sikkerhed og den bedste hjælp, så
du kan få det bedre
Hvis du er til fare for dig selv eller andre, kan du blive holdt fast af personalet.
Hvis du er til fare for dig selv eller andre, kan du blive holdt fast af personalet. Det kan også ske, hvis du truer andre, eller hvis du ødelægger ting omkring dig. Hvis du bliver fastholdt, vil du ofte blive ført tilbage til dit værelse.
Det kan ske, at du er til alvorlig fare for dig selv eller andre, fx fordi du sparker og slår. Det kan være så slemt, at det ikke er nok at blive holdt fast.
I så fald kan du blive spændt fast til en seng med et bælte. Det kaldes tvangsfiksering. Det sker sjældent og kun, hvis det er absolut nødvendigt.
Hvis det sker for dig, så skal du vide, at du aldrig vil være alene imens. Der vil altid være en person ved din side. Denne person vil tale med dig og berolige dig. Det vil ofte vare få timer, og målet er, at bæltet bliver løsnet hurtigst muligt.
Hvis det varer længere tid, får du også besøg af en læge tre gange om dagen. Lægen holder øje med, om du er okay, og om det fortsat er nødvendigt med fikseringen
Samtykke betyder, at du siger ja til behandling - efter du er blevet forklaret, hvad den går ud på.
HER KAN DU FÅ HJÆLP
SÅDAN KLAGER DU
Du har mulighed for at klage, hvis du ifølge loven er blevet behandlet med tvang.
Hvis du har oplevet tvang, skal du først kontakte din patientrådgiver. Din patientrådgiver kan hjælpe dig.
En klage vil ikke få personalet til at se anderledes på dig, og den vil ikke gøre nogen sure.
Faktisk kan en klage være en vigtig ting. Den vil nemlig føre til en ekstra grundig samtale. Og her
vil du få forklaret alt det, du oplevede. Sådan en samtale kan måske betyde, at du ikke har behov for at klage alligevel.
Men måske ønsker du stadig at klage.
I så fald kan dine forældre eller din værge komme til et møde i et klagenævn, der vil afgøre, om tvangen var lovlig.