SUNDHED
Lider du af en sygdom? Eller er din fysiske og mentale sundhed ikke i top pga. en ulykke eller skade? Så har du har ret til hjælp. Forskellige love skal sikre, at du får den hjælp og behandling, du har brug for. Oplever du problemer med at få hjælp? Eller har du det svært på grund af sygdom eller skade? Så kan du finde vej til hjælp her.
DET HAR DU RET TIL
Det siger Børnekonventionen
• Du har ret til at have det godt og udvikle dig.
• Du har ret til den bedst mulige psykiske og fysiske sundhed.
• Du har ret til at få den hjælp, du har brug for, hvis du er syg.
Det siger de danske love
• Du har ret til gratis lægebehandling ved egen læge, ved speciallæger, ved tandlæger, på hospitalet og i psykiatrien.
• Hvis du fejler noget, har du ret til at lægerne finder ud af, hvad det er inden for 30 dage. Hvis det ikke er muligt, skal lægerne lægge en plan for, hvordan de vil finde ud af det.
• Du har ret til altid at blive inddraget i din lægebehandling og få information om din sygdom - og evt. forskellige former for behandling af sygdommen.
• Hvis du er under 15 år, er det dine forældre, der bestemmer, om du skal behandles eller ej. Hvis du er over 15 år, har du selv ret til at beslutte, om du vil behandles eller ej.
• Lægen kan vurdere, at du ikke selv kan forstå, hvad din behandling kan komme til at betyde for dig og dit liv. Derfor kan lægen beslutte, at dine forældre skal give samtykke til behandlingen - i stedet for dig.
• Hvis du eller dine forældre ikke vil give samtykke til behandling - men lægen vurderer, at dit helbred kræver det - kan kommunen beslutte, at du skal behandles. Lægen må altid behandle dig, hvis du eller dine forældre ikke er i stand til at give samtykke – fx hvis du er besvimet, og lægerne ikke kan komme i kontakt med dine forældre.
Kilde: barnets lov, sundhedsloven
DET BETYDER...
En rettighed er noget, du altid har lov til eller har lov til at få. Fx at du hjælp, hvis du er syg.
Børnekonventionen er et sæt regler, som skal sikre, at børn og unge har det godt.
Børnekonventionen består af 54 regler om børns rettigheder.
HER KAN DU FÅ HJÆLP
SÅDAN KLAGER DU
Du kan klage over din behandling, hvis du er blevet behandlet forkert - eller hvis du har fået fysisk skade af noget medicin.
Kontakt det sted, du er blevet behandlet.
Så giver dig dig en patientvejleder, som kan hjælpe dig videre.