Open menu Close menu
Dreng sidder med ryggen til på bænk med sin basketball.

SEKSUELLE OVERGREB

Du har ret til beskyttelse mod seksuelle overgreb. Det betyder fx, at der ikke er nogen, som må tvinge, presse eller lokke dig til noget seksuelt. Det er altid ulovligt, og det er aldrig din skyld. Hvis du oplever at være udsat for seksuelle overgreb, har du ret til hjælp. Her på siden kan du læse mere om, hvad du har ret til og hvordan du får hjælp.

 

Ret til/en rettighed...

er noget, man altid har lov til eller har lov til at få. En rettighed kan også handle om noget, man skal være beskyttet mod fx ubehagelige oplevelser som vold og seksuelle overgreb.

Et seksuelt overgreb er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde - uden du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner. Hvis nogen gør noget seksuelt mod dig - eller får dig til at være med til noget seksuelt imod din vilje - så er det et overgreb. Også selvom du måske har sagt ja.

Hvis du ikke ønskede, at det skulle ske, så er du blevet udsat for et seksuelt overgreb. 

Aldrig din skyld

Det kan være svært at fortælle om et overgreb til andre. Også selvom du ikke har gjort noget forkert. De fleste børn, der har fortalt nogen om seksuelle overgreb, har syntes, det var svært at gøre. Men mange oplever også, at det er en lettelse. Nogen venter, lang tid, ofte flere år med at fortælle andre, om det der er sket, så det er helt normalt. Men det er stadig vigtigt at fortælle det, når man kan.

Det kan også være, at den, som udsætter dig for overgrebene, fortæller dig, at det er din skyld. Det er aldrig din skyld. De voksne skal passe godt på dig og sikre, at du har en god og tryg hverdag - uden overgreb. Derfor er det vigtigt, at du fortæller om det til en voksen, du er tryg, ved så det ikke sker igen for dig eller andre børn. Hvis du fortæller om et overgreb til din lærer eller en anden voksen så skal de sørge for, at du og din familie får hjælp. 

Kommunen og et børnehus kan hjælpe

Den voksne, som du har fortalt det til, vil tage kontakt til kommunen. I kommunen arbejder der mennesker, som hver dag hjælper børn der ikke har det godt. Kommunen skal hjælpe dig og din familien. 

Måske finder kommunen ud af, om du har brug for at få hjælp i et børnehus. Et børnehus er et sted, hvor de voksne arbejder sammen for at hjælpe dig, der har været udsat for overgreb. I børnehuset skal du fortælle om, hvad der er sket. Så de voksne i børnehuset kan finde ud af hvordan de bedst hjælper dig. De hjælper også med at forklare de ting, der kommer til at ske. Du skal ikke alene i børnehuset. Du må have en voksen med, som du er tryg ved. 

Brug for nogen at tale med?

Længere nede på siden kan du finde oplysninger til voksne, som hver dag taler med flere børn der er oplever vold. Du kan tale med dem, hvis du er bekymret for, hvad der vil ske med og din familie. De kan hjælpe dig med dine bekymringer og gøre dig mere tryg. De hjælper med, hvordan du får det sagt til en voksen - eller hjælper hvis du skal tale med kommunen. Du kan tale med dem anonymt. Det betyder, at du ikke behøver fortælle, hvem du er.

 

DET HAR DU RET TIL

Det siger Børnekonventionen

  • Du har ret til at blive beskyttet mod alle former for seksuel udnyttelse og seksuelle overgreb.  

  • Du har ret til at få hjælp, hvis du oplever at blive udsat for seksuelle overgreb. 

  • Du har ret til at bestemme over din egen krop.

  • Du har ret til at sige din mening om, hvordan du gerne vil have, at tingene skal være. 

  • Du har ret til at beslutninger om dig altid træffes under hensyn til, hvad der er bedst for dig. 

Det siger de danske love

  • Alle forsøg på at bruge børn seksuelt er ulovligt. 

  • I Danmark er den seksuelle lavalder 15 år. Det betyder, at hvis du er over 15 år må du ikke have sex med børn under 15 år. Det betyder bl.a., at man ikke må røre børn under 15 år på deres kønsdele, tvinge dem til at røre en voksens kønsdele - eller tvinge dem til at kigge på, når en voksen rører sig selv på kønsdelene. Det er altid et overgreb, hvis en person over 15 år gør noget seksuelt sammen med et barn under 15 år - selv om barnet har sagt ja eller foreslået det.

  • Når man er over 15 år, må man gerne have sex med nogen, som er lidt ældre. men der gælder nogle begrænsninger: Lærere og trænere må ikke have sex med elever under 18 år – og det er forbudt for voksne, at bruge deres alder, erfaring eller status til at manipulere nogen som er under 18 år (grooming). 

  • Hvis I begge er under 15 år (og ønsker at have frivillig sex med hinanden) er det ikke ulovligt. Frivillig sex vil sige, at I begge ønsker det og har sagt ja til det.

  • Dine forældre skal beskytte dig mod seksuelle overgreb.

  • Du har ret til at blive hjulpet, hvis du er udsat for seksuelle overgreb. Det er kommunen, der skal sørge for, at du får hjælp som du har brug for.

  • Alle voksne i Danmark har pligt til at hjælpe et barn, der er udsat for seksuelle overgreb. Det betyder, at hvis du fortæller en voksen, at du er udsat for et seksuelt overgreb, så skal den voksne sørge for hjælp til dig. Det gør den voksne ved at give besked til kommunen. Skolelærere, pædagoger, tandlæger og andre, der arbejder med børn, har et særligt ansvar for at hjælpe dig. Så hvis du skal tale med kommunen, er det ofte, fordi nogen er bekymret for dig og gerne vil hjælpe dig.

  • Når kommunen får at vide, at du er udsat for seksuelle overgreb, skal de voksne, der arbejder der, inden for 24 timer finde ud af, om du straks skal have hjælp. Og de voksne i kommunen skal også hurtigt tale med dig. Kommunen skal først tale med dine forældre, når de har talt med dig om det, du har været udsat for. Kommunen skal også altid grundigt undersøge, hvad der skal til for at hjælpe dig.

  • Du har ret til en bisidder, hvis du skal tale med nogen i kommunen eller i et børnehus.

  • Du har også ret til at blive spurgt om, hvad du selv synes, når du taler med kommunen. Og du har ret til at fortælle om, hvordan det er hjemme ved dig. 

Kilder: barnets lov, straffeloven og  forældreansvarsloven 

DET BETYDER...

Børnekonventionen er et sæt regler, som skal sikre, at børn og unge har det godt.

Børnekonventionen består af 54 regler om børns rettigheder. 

Læs mere om Børnekonventionen her.

Seksuelle overgreb kan være, hvis du er blevet tvunget, narret eller presset til at gøre noget seksuelt. Fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde - uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Det kan også være, at du er blevet rørt ved på en måde, som du ikke bryder dig om. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er altid et overgreb, hvis en person over 15 år gør noget seksuelt sammen med et barn under 15 år også selv om barnet har sagt ja eller foreslået det.

Det er sådan, fordi at børn skal beskyttes og det er de voksne, som skal passe på dig, og de må ikke gøre noget som ved et barn som er ulovligt.

Grooming er, når en voksen forsøger at blive venner med et barn under 18 år (og måske barnets familie). Den voksne gør det, fordi han eller hun enten allerede har – eller gerne vil have – seksuel kontakt med barnet.

Den voksne vil bruge sin alder, erfaringer eller status til at forsøge at få barnet til at gøre noget seksuelt. Barnet opdager muligvis ikke, at den voksne styrer barnet til at gøre noget seksuelt.

Grooming er ulovligt i Danmark

Kommunen er det sted, som skal hjælpe børn og unge, der ikke har det godt hjemme.

I kommunen arbejder mennesker, som hver dag er vant til at hjælpe familier med svære problemer, fx hvis en af de voksne slår eller begår seksuelle overgreb.

HER KAN DU FÅ HJÆLP

Politiet

Du kan ringe til politiet på 112, hvis du selv eller din familie bliver udsat for vold eller overgreb. Hvis du vil anmelde noget, der allerede er sket, kan du ringe til politiet på 114.

Bryd Tavsheden

– om børnevold og kærestevold

Du kan få hjælp hos Bryd Tavsheden, hvis du oplever vold i din familie eller i dit forhold. Du kan komme i kontakt med rådgiver, som lytter og hjælper dig videre mod et liv uden vold.

Børnetelefonen

Du kan kontakte Børnetelefonen og tale om alle slags bekymringer og problemer. Du kan også få hjælp til at finde en bisidder, som kan hjælpe dig med at skrive, ringe og gå med til møder i kommunen.

Livslinien

Har du selvmordstanker? Er du bekymret for et menneske i krise? Eller er du pårørende eller efterladt til selvmord? Livsliniens rådgivere er der for at lytte til dig og hjælpe dig med at sætte ord på det, der er svært.

Angstforeningen

- børn, unge og forældre

Angstforeningens er for dig, der oplever angst. Når du ringer til AngstTelefonen, kan I fx tale om, hvordan du bedst kan få hjælp til at komme ud af din angst - og hvad du selv kan gøre for at få det bedre.

Kommunen - DinSide

Du kan få hjælp af kommunen, hvis de voksne, du kender, ikke kan hjælpe dig. På DinSide kan du komme i kontakt med din kommune. Hvis du ikke ved, hvilken kommune du bor i, så hjælper DinSide dig med at finde ud af det.

HER KLAGER DU

Du kan klage, hvis dine rettigheder er blevet overtrådt, hvis du er utilfreds med en beslutning, der handler om dig - eller hvis du bliver behandlet dårligt. Det er altid en god ide at tale med en voksen først. 

Du kan godt klage selv, men det kan det være en god ide, at gå til en voksen, som du stoler på og er tryg ved. Den voksne kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad I skal gøre. 

Her kan du se, hvor og hvordan du klager.

Utilfreds med Politiet?

Du kan klage over Politiet, hvis du bl.a. mener, at:

Du kan se her, hvordan du klager - alt efter hvad du gerne vil klage over.

Dårligt behandlet ved lægen eller på sygehuset?

Du kan klage over din behandling, hvis du er blevet behandlet forkert - eller hvis du har fået fysisk skade af noget medicin.

Kontakt det sted, du er blevet behandlet.

Så giver dig dig en patientvejleder, som kan hjælpe dig videre.

Uenig med kommunen?

Du kan klage, hvis du mener, at kommunen ikke tager de rigtige beslutninger for dig. Det kan fx være beslutninger om den type hjælp, du skal have. Du kan også klage, hvis kommunen, lærere eller andre voksne ikke har reageret på, at du har det dårligt.

Når du skal klage til kommunen, skal du følge den klagevejledning, som kommunen har givet dig. Den har du fået i forbindelse med, at kommunen har taget beslutninger om dig. Klagevejledningen forklarer, hvordan du klager.

Du kan også ringe til din kommune.

Du skal være 10 år, før du selv kan klage.

Når du klager over kommunen, er det nogle gange med opsættende virkning. Det betyder, at tingene skal forblive som de er, indtil klagen er behandlet. Hvis kommunen ikke giver dig ret i din klage, sender de den videre til Ankestyrelsen. Spørg en voksen, om der er opsættende virkning for din sag.

Stadig ikke enig med kommunen?

Hos Ankestyrelsen kan du klage over kommunes beslutninger om dig. Før du klager til Ankestyrelsen, skal du først have klaget til din kommune.

Når du har klaget til kommunen, og du stadig ikke er enig i deres beslutning, så kan du klage til Ankestyrelsen.

Du kan klage selv, hvis du er fyldt 10 år.

Hvis din klage handler om tvangsanbringelse, skal du ikke klage til kommunen først, men direkte til Ankestyrelsen.

Web: Ankestyrelsen
Mail: ast@ast.dk
Sikker mail: sikkermail@ast.dk
Telefon: 33 41 12 00

Har du klaget, men hjælper det ikke?

Du kan klage til Ombudsmandens Børnekontor, hvis:

  • Hvis du mener, at din kommune, din skole eller en anden myndighed ikke følger reglerne eller ikke gør nok for at hjælpe dig. 

  • Hvis der bliver besluttet noget om dig, som du er ked af eller uenig i.

  • Hvis du bor hos en plejefamilie eller på en institution, og du synes, at du bliver behandlet dårligt.

Børnekontorets hjemmeside kan du læse mere om, hvad du kan klage over og hvordan.

Web: Ombudsmandens Børnekontor
Mail: post@ombudsmanden.dk
Telefon: 33 13 25 12

Stadig utilfreds?

Du kan klage til FN’s Børnekomité, hvis du har prøvet alle muligheder for at klage i Danmark – og stadig ikke er tilfreds.

Hvis Børnekomitéen giver dig ret, siger de til Danmark, at de skal gøre mere for at hjælpe dig.

Se her hvordan du klager

SLÅET, TRUET ELLER OPLEVET ANDEN FORM FOR VOLD?

Du har ret til beskyttelse mod vold og trusler. Hvis du oplever at være udsat for vold, har du ret til hjælp. Se her, hvad du har ret til og hvordan du får hjælp.

LÆS MERE
Dreng med en voksens hånd på skulderen. FOTO: Jonas Normann (modelfoto)