BØRNEPORTALEN - Venner og kærester

Venner og kærester

– om venskaber og forhold 

For mange er venner – og måske også kærester – en vigtig del af deres liv. Men for nogle børn og unge er det med venner og kærester ikke altid helt nemt. Nogle har for eksempel rigtig svært ved at få venner, og nogle oplever i perioder, at vennerne svigter.

Næsten alle oplever på et tidspunkt, hvordan det er at have kærestesorger. Når den rammer, kan det føles som om, at hele ens verden falder fra hinanden, og man føler sig meget alene.

For andre unge vil det med kærester også kunne føles svært, fordi man skal finde ud af, hvor ens grænser går i forhold til kæresten. Nogle finder måske en kæreste, der gør ting, som ikke er ok. Måske slår, råber, truer eller presser dig til ting, du ikke har lyst til.

Få hjælp

Hvis du har problemer med dine venner eller din kæreste eller savner en at dele dine private tanker med, kan du tage fat i Børnetelefonen, headspace, Cyberhus eller Girltalk. Hvis du føler dig ensom og har svært ved at få venner, kan du for eksempel kontakte Ung Online. Hvis du oplever, at din kæreste gør ting, som du ikke synes er i orden, kan du henvende dig hos Bryd Tavsheden.

 

Det har du ret til...

Selvom venner og kærester betyder meget for de fleste mennesker, er det ikke som sådan en menneskeret at have venner. Men det er en ret at have et godt liv. Har du ikke har det, kan du få hjælp forskellige steder, for eksempel hos nogen af dem, du kan læse om i bunden af siden. 

Når du er under 18 år, er det dine forældre, eller de voksne, der hvor du bor, der har ansvaret for dig. Det betyder, at de bestemmer, hvad du må og ikke må. Dine forældre skal dog respektere dit privatliv. Og de skal give dig mere og mere ansvar, jo ældre du bliver.

Hvis du et i et forhold, hvor der er vold – som både kan være fysisk og psykisk – har du ret til at få hjælp.

 

Du kan læse mere om dine rettigheder og din ret til at få hjælp, hvis du er i et voldeligt forhold, her.

Her kan du få hjælp!

bornetelefonen.png

web chat brevkasse

BørneTelefonen
- din linje til én der lytter

Det er gratis at ringe til Børnetelefonen, og du behøver ikke sige dit navn. Du kan spørge om alt på BørneTelefonen, og du kan få hjælp til at finde en bisidder, som hjælper dig med at skrive, ringe og gå med til møder i kommunen.

Telefon: 116 111 (du kan også sms'e)

cyberhus.png

web chat

Cyberhus
- dit klubhus på nettet

Cyberhus er dit klubhus på nettet. Du kan chatte med en voksen eller med andre børn og unge om alt muligt - også om livet væk fra dine forældre.

headspace.png

web chat kontakt

headspace
- nogen at tale med

Intet problem er for stort eller småt. I headspace sidder andre unge frivillige klar til at tage imod, hvis du er mellem 12 og 25 år og har brug for nogen at tale med. Det hele foregår på dine præmisser.

Telefon: 31 10 13 30

girltalk.png

web forum

GirlTalk

På GirlTalk kan du som pige tale om lige det, du har på hjerte. Du få hjælp til alt fra kropslige forandringer, problemer med dine forældre og ensomhed til selvmordstanker, selvskade og spiseforstyrrelser.

urk.png

web chat

Ung på Linje/Ungonline

Ung på Linje/Ungonline er til dig, der har brug for en at tale med - om hvad som helst lige fra mobning til selvmordstanker. Du kan både chatte eller ringe. Og det er helt anonymt.

Telefon: 70 12 10 00

brydtavsheden.png

web chat brevkasse

Bryd Tavsheden
- om børnevold og kærestevold 

Brevkassen giver dig svar inden for 24 timer alle årets dage og chatten er til børn og unge, der lever med vold i hjemmet. Chatten er åben mandag til torsdag mellem 16 og 19.

Telefon: 20 67 05 06

Sletdet-logo2.jpg

web brevkasse

Slet det!
- hjælp til at slette billeder på nettet

Slet Det kan de hjælpe dig med at få slettet fx billeder eller videoer på nettet. Du kan både ringe eller skrive, hvis du står i en situation, hvor du har oplevet, at noget er blevet delt mod din vilje. Telefonen er åben tirsdag og torsdag mellem 14 og 16.

Telefon: 29 27 01 01

livslinien.png

web chat

Livslinien

Tænker du på selvmord? Er du bekymret for et menneske i krise? Har du mistet til selvmord? Kontakt Livslinien.

Telefon: 70 20 12 01