BØRNEPORTALEN - Vold og overgreb

Vold og overgreb

- om seksuelt misbrug og vold 

Nogle voksne – og også nogle børn – gør ting ved andre mennesker, som man ikke må. Det kaldes for et overgreb. 

Overgreb kan både være fysisk og psykisk. Fysisk overgreb kan for eksempel være at blive slået, sparket, revet eller holdt meget hårdt. Men det kan også være seksuelt. 

Seksuelle overgreb kan være, at en voksen gør noget seksuelt ved et barn, for eksempel tager sit tøj af og beder barnet røre ved sig eller tvinger barnet til at gøre noget, det ikke vil. Både børn og voksne kan begå seksuelle overgreb mod børn.

Psykisk overgreb er, hvis man for eksempel bliver hånet, truet, ydmyget eller låst inde. Det er også psykisk overgreb, hvis du ser dine forældre slå eller true hinanden, eller hvis en af dem truer med at slå dine søskende.

Det er altid de voksnes ansvar, når der bliver begået overgreb. Den, der er offer for overgrebene, bliver ikke straffet.

Få hjælp

Hvis du bliver udsat for overgreb, er det vigtigt, at du taler med nogen om det. Hvis du ikke har lyst til at tale med en i din familie, en lærer eller en pædagog, så kan du altid kontakte BørneTelefonen og snakke med en voksen, der vil hjælpe dig. Du kan også få hjælp hos SISO, der er ved rigtig meget om vold og overgreb. Og hvis du ikke har lyst til at fortælle hvem du er, så er det helt ok.

Overgreb er en alvorlig ting, og du kan altid ringe til politiet. De kan hjælpe dig, hvis du selv, en fra din familie eller nogen andre, du kender, bliver udsat for vold eller seksuelle overgreb. Telefonnummeret til Politiet er 114 – eller 112, hvis det er noget, der sker lige nu.

Det har du ret til...

I Danmark er det forbudt at slå børn. Det er også forbudt at begå seksuelle overgreb – både mod børn og voksne.  Du har ret til at få hjælp, hvis du bliver udsat for vold og seksuelle overgreb.

 

Du kan læse mere om dine rettigheder i forhold til vold og overgreb her.

Her kan du få hjælp!

politi.png

web

Politiet

Du kan altid ringe til politiet på 112, hvis du selv eller din familie bliver udsat for vold. Hvis du vil anmelde noget er allerede er sket, kan du ringe på 114.

Telefon: 112

brydtavsheden.png

web chat brevkasse

Bryd Tavsheden
- om børnevold og kærestevold 

Skriv anonymt til brevkassen og få svar indenfor 24 timer alle årets dage, eller chat med os mandag – torsdag mellem 16 og 19. Du kan også ringe direkte til en rådgiver på telefonnummeret nedenunder.

Telefon: 20 67 05 06

siso_socialstyrelsen.png

web

SISO

Hvis du har været udsat for et seksuelt overgreb eller vold kan du ringe til SISO og tale med en voksen om det. Det er helt anonymt.

Telefon: 20 77 11 20

etniskung.png

web brevkasse

Etnisk Ung

Hvis du er ung med etnisk baggrund, og du føler dig kontrolleret, presset eller forvirret, kan du få råd og vejledning på Etnisk Ung. Du behøver ikke fortælle hvem du er.

Telefon: 70 27 76 66