Børnekonventionen

Børnekonventionen er et sæt regler, som skal sikre, at børn og unge har det godt. Egentlig hedder det FN's Konvention om Barnets Rettigheder, men de fleste plejer bare at kalde det Børnekonventionen.

Der er ledere fra hele verden, der har vedtaget Børnekonventionen på FN’s generalforsamling. Den blev vedtaget den 20. november 1989. Det er Børnekonventionens fødselsdag, og det er også FN’s internationale børnedag.

Efter at verdens ledere vedtog, at der skulle være en Børnekonvention, skulle hvert enkelt land beslutte, om Børnekonventionen skulle gælde i det land.

Et land, der har skrevet under på Børnekonventionen, skal overholde de regler, der står i konventionen. Hvis et land ikke overholder reglerne, kan landet blive kritiseret af FN's Børnekomité og af andre lande og organisationer.

Danmark skal overholde Børnekonventionen

Danmark tilsluttede sig Børnekonventionen den 19. juli 1991. Det betyder, at alle myndigheder og alle love, der bliver lavet i Danmark, skal overholde Børnekonventionen. Og det er regeringen, som bliver stillet til ansvar, hvis børns rettigheder ikke bliver respekteret.

Næsten alle andre lande har også tilsluttet sig Børnekonventionen – undtagen USA. Bortset fra USA, så gælder Børnekonventionen for alle børn og unge under 18 år i hele verden.

Børnekonventionen består af 54 regler om rettigheder. Reglerne kaldes artikler. Det er det samme som paragraffer i en dansk lov. Hver artikel handler om en bestemt rettighed. Fx handler artikel 31 om, at et barn har ret til at lege, hvile sig og have fritid.

Børnekonventionens regler kan deles op i fire temaer:

• Børns grundlæggende rettigheder (mad, sundhed, bolig)
• Børns ret til udvikling (skolegang, leg, fritid, information)
• Børns ret til beskyttelse (mod krig, vold, misbrug, udnyttelse)
• Børns ret til medbestemmelse (ytringsfrihed, indflydelse, deltagelse, selvbestemmelse)

Artikel 1 – Hvad er et barn
Du er et barn, hvis du er under 18 år gammel.

Artikel 2 – Ligestilling og beskyttelse mod diskrimination
Du har rettigheder – uanset hvordan du ser ud, hvad du tror på og hvor du kommer fra.

Artikel 3 – Sikring af barnets interesser
De voksne skal gøre det, der er bedst for dig.

Artikel 4 – Opfyldelse af konventionens hensigter
De voksne skal overholde det, der står i Børnekonventionen.

Artikel 5 – Forældres ansvar
Du har ret til, at dine forældre passer godt på dig. Hvis de ikke kan finde ud af det, skal de have hjælp til det.

Artikel 6 – Retten til livet
Du har ret til at leve – og det land du bor i skal hjælpe dig med et godt liv.

Artikel 7 – Navn og nationalitet
Lige fra du bliver født, har du ret til at have et navn og et hjemland – og til at kende dine forældre.

Artikel 8 – Beskyttelse af identitet
Staten skal sikre, at du gennem hele din barndom har et hjemland, et navn og en familie.

Artikel 9 – Forældres beskyttelse af barnet
Du har ret til at leve sammen med dine forældre, hvis du har det godt hos dem. Hvis du ikke har det godt hos dine forældre, skal myndighederne hjælpe dig med at finde et andet sted, du kan bo.

Artikel 10 – Familiesammenføring
Du har ret til at bo sammen med dine forældre - uanset hvilket land, de bor i.

Artikel 11 – Kidnapning
Staten skal forhindre,
at du bliver bortført.

Artikel 12 – Retten til at udtrykke meninger og blive inddraget
Du har ret til at sige din egen mening og til at blive inddraget i alle forhold, der vedrører dig.

Artikel 13 – Frihed til at udtrykke sig og til at få information
Du har ret til at sige, hvad du mener. Og du har ret til at søge, modtage og videregive information og viden.

Artikel 14 – Retten til at vælge religion
Du har ret til selv at bestemme, om du vil tro på en gud – og hvilken gud du vil tro på.

Artikel 15 – Foreningsfrihed
Du har ret til at være med i en forening. Du må også gerne lave din egen forening, så længe det ikke går ud over andres rettigheder.

Artikel 16 – Beskyttelse af privatliv
Du har ret til privatliv. Fx må andre ikke læse dine sms’er, beskeder, emails osv – medmindre de har en god grund.

Artikel 17 – Informationer fra medier
Du har ret til at vide, hvad der sker i verden - dvs. adgang til internet, tv, radio, aviser og bøger.

Artikel 18 – Børneopdragelse
Dine forældre har sammen hovedansvaret for din opdragelse.

Artikel 19 – Beskyttelse mod mishandling
Myndighederne skal beskytte dig mod vold, mobning og mishandling.

Artikel 20 – Forældreløse børn
Myndighederne skal hjælpe dig, hvis du ikke kan bo hos dine forældre.

Artikel 21 – Adoption
Staten skal sikre, at du kun bliver adopteret, hvis det er det bedste for dig.

Artikel 22 – Flygtningebørn
Hvis du er flygtet fra dit hjemland, skal myndighederne sikre,
at du har det godt.

Artikel 23 – Børn med handicap
Hvis du har et handicap, har du ret til at få hjælp til at udvikle dig og få et godt liv.

Artikel 24 – Sundhed
Du har ret til at leve godt og sundt og komme til lægen, hvis du er syg.

Artikel 25 – Tilsyn med institutioner
Hvis du bor på en institution, skal myndighederne sørge for, at du har det godt.

Artikel 26 – Social sikkerhed
Du har ret til social sikkerhed – altså hjælp og støtte fra myndighederne, hvis du ikke kan klare dig selv.

Artikel 27 – Levestandard
Dine forældre skal sørge for, at du får mad, varme, tryghed og kærlighed, så du kan lære og udvikle dig. Hvis de ikke kan det, skal myndighederne hjælpe dig.

Artikel 28 – Undervisning
Du har ret til gratis uddannelse, og skolen
skal behandle dig ordentligt

Artikel 29 – Undervisningens målsætning
Du har ret til en god skole, som giver dig den nødvendige viden, og som udvikler dig som menneske.

Artikel 30 – Minoriteter
Hvis du kommer fra et mindretal, har du lov til at have din egen kultur, religion og dit eget sprog.

Artikel 31 – Hvile og fritid
Du har ret til fritid og til at bruge tid på dine fritidsinteresser.

Artikel 32 – Børnearbejde
Du skal beskyttes mod hårdt og farligt arbejde, der kan skade din sundhed og skolegang. Der skal være en lov, der siger, hvor gammel du skal være, før du må arbejde.

Artikel 33 – Narko
Du skal beskyttes mod brug af stoffer og mod at arbejde med og sælge stoffer.

Artikel 34 – Seksuel udnyttelse
Du skal beskyttes mod seksuelt misbrug og udnyttelse, fx i prostitution og porno.

Artikel 35 – Handel med og bortførelse af børn
Staten skal sørge for, at du ikke bliver bortført og solgt, fx til tvangsarbejde.

Artikel 36 – Andre former for udnyttelse
Du skal beskyttes mod alle former for udnyttelse.

Artikel 37 – Tortur og straf
Du må ikke blive udsat for grusom og nedværdigende behandling eller straf, og du skal behandles ordentligt, hvis du er i fængsel.

Artikel 38 – Krige og konflikter
Du skal beskyttes mod krig, og du må ikke være soldat.

Artikel 39 – Pleje til børn udsat for overgreb
Staten skal sørge for behandling, hvis du har været udsat for omsorgssvigt, udnyttelse, misbrug eller tortur.

Artikel 40 – Behandling i retssager
Staten skal hjælpe dig, hvis du har overtrådt loven. Det betyder, at du skal have en retfærdig rettergang, som er tilpasset dig.

Artikel 41 – Til barnets bedste
Hvis et land har en lov, som stiller dig bedre end det, der står i Børnekonventionen,
så skal den bruges
i stedet.

Artiklerne 42
Staten skal oplyse dig om dine rettigheder efter Børnekonventionen.

Artikel 43-54

FN vælger en ekspert-komité, som skal følge og kontrollere, at alle stater, der har skrevet under på Børnekonventionen, overholder den.

Du kan hente hele Børnekonventionen her (PDF)

Ligesom FN har skrevet Børnekonventionen, har de også samlet en Børnekomité. Børnekomitéen er en gruppe mennesker, der skal holde øje med, at Danmark og de andre lande overholder det, der står i Børnekonventionen. Landenes regeringer skal bl.a. beskytte børn og give dem medbestemmelse.

Hvis landene ikke overholder Børnekonventionen, kan Børnekomitéen kritisere dem, og så er landets regering forpligtet til at gøre noget ved problemerne, og landet skal blive bedre til at følge Børnekonventionen.

Men fordi der ikke hører en domstol til Børnekonventionen, kan landene ikke få en straf.

Vi kan også klage til Børnekomitéen

I Danmark har vi besluttet, at børn også skal have mulighed for at klage til FN's Børnekomité. Det kan man, hvis man mener, at Danmark ikke overholder Børnekonventionen. Den mulighed bliver kaldt for klage-mekanismen. Se, hvordan du klager til Børnekomitéen her.

Alle de lande, der har skrevet under på Børnekonventionen, skal til eksamen hos Børnekomitéen hvert 5. år. Og den danske regering, Børnerådet og en masse andre skriver også rapporter til Børnekomitéen, så de kan holde øje med, om danske børns rettigheder bliver overholdt.

Når Børnekomitéen har læst rapporterne og eksamineret den danske regering i Børnekonventionen, giver komitéen Danmark feedback og kommer med gode råd til, hvordan danske børn kan få det endnu bedre.