Har du brug for hjælp?
Dit liv online
Internettet, sociale medier og andre digitale platforme giver os mange muligheder for at kommunikere og være sammen online.
Nettet skal være et trygt sted at være for alle. Derfor er det vigtigt at holde en god tone, kende reglerne for deling og være opmærksom på, hvilke oplysninger man giver om sig selv.
Når man bruger apps og sociale medier som fx Messenger, TikTok, Instagram, Snapchat og YouTube, er det vigtigt at tale ordentligt til hinanden. Alligevel oplever nogle børn og unge at få ubehagelige beskeder eller få delt billeder eller videoer mod deres vilje.
Mobning og seksuelle krænkelser kan også foregå digitalt, fx hvis nogen deler billeder eller videoer af andre - uden deres samtykke.
Ret til privatliv - også online
Når du er online, har du ret til privatliv. Men samtidig efterlader du spor, når du er online. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvad og hvor meget du deler om dig selv.
Det gælder både det, du deler med venner, men også de oplysninger du giver om dig selv, når du henter en app, melder dig til noget eller opretter en profil på sociale medier.
Hvis du har oplevet noget ubehageligt online, er det vigtigt at tale med nogen. Her kan du finde vej til hjælp, hvis du er blevet mobbet, har fået hate eller delt noget mod din vilje - eller hvis du føler, at dit privatliv er blevet
krænket.
HER KAN DU FÅ HJÆLP
SletDet
– hjælp til børn og unge om onlinelivet
SletDet kan hjælpe dig, hvis du har delt eller fået delt private, grænseoverskridende eller krænkende informationer – fx nøgenbilleder eller videoer. Du kan også få hjælp, hvis du har haft en anden ubehagelig oplevelse online.
Telefon: 29 27 01 01
Politiet
Hvis du selv eller din familie bliver udsat for vold eller overgreb, kan du altid ringe til politiet på 112. Hvis du vil anmelde noget, der allerede er sket, kan du ringe til politiet på 114.
Telefon: 112
Børnetelefonen
Alle børn og unge kan ringe anonymt til Børnetelefonen om alle slags bekymringer og problemer. Du kan også få hjælp til at finde en bisidder, som kan hjælpe dig med at skrive, ringe og gå med til møder i kommunen.
Telefon: 116 111 (du kan også sms'e)
Cyberhus
Cyberhus kan du være dig selv, og du kan chatte med andre børn og unge. Du kan også få rådgivning af en voksen, der altid gerne vil lytte og prøve at hjælpe dig.
GirlTalk
På GirlTalk.dk kan piger fra 12-24 år tale om lige det, de har på hjerte – om alt fra kropslige forandringer og lavt selvværd til selvmordstanker, selvskade og spiseforstyrrelser. Du kan chatte online og på sms. Du behøver ikke fortælle, hvem du er, og rådgiveren kan ikke se dit telefonnummer.
headspace
– nogen at tale med
Intet problem er for stort eller småt. Headspace er et anonymt og gratis rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år. Det hele foregår på dine præmisser. Du kan ringe, sende en mail, chatte eller få en samtale i det nærmeste headspace.
Telefon: 31 10 13 30
Privat Snak
– Rådgivning til børn og unge fra Sex og Samfund
Her kan du, som er mellem 10 og 15 år, stille spørgsmål om krop, følelser, kærester, pubertet og sex – men også om alt muligt andet! Du kan ringe, chatte eller skrive til brevkassen – helt anonymt.
Telefon: 70 20 22 81
Sexlinien for Unge
Sexlinien for Unge er for dig, der er mellem 15 og 25 år. Hos Sexlinien kan du få rådgivning om sex, køn, prævention, følelser, seksualitet, seksuelle rettigheder og sexsygdomme. Du kan ringe, skrive eller chatte med en rådgiv
Telefon: 70 20 22 66
Ung på Linje/Ung Online
Ung På Linje/Ung Online er et anonymt samtaletilbud til dig, der er mellem 13 og 30 år, og som mangler en at tale med om dine problemer og oplevelser – både når det går godt, og når det gør ondt indeni. Du kan både ringe og chatte.
Telefon: 70 12 10 00
AngstTelefonen
- børn, unge og forældre
Angstforeningens telefonrådgivning er for dig, der oplever angst. Angst kan være en følelse, der pludselig overvælder dig, eller det kan være helt bestemte tanker eller situationer, der gør dig bange. Når du ringer til AngstTelefonen, kan I for eksempel tale om, hvordan du bedst kan få hjælp til at komme ud af din angst, og hvad du selv kan gøre for at få det bedre.
Telefon: 82 30 60 70
HØRT
Hvad enten du savner nogle at tale med, viden om dine rettigheder eller mod til at handle på din situation, har vi tid og opmærksomhed på dig, når du har brug for det. På HØRT sidder professionelle rådgivere klar til at skrive med børn og unge i alderen 15-24 år om både store og små problemer.
Læs mere om billeddeling
-
Hvis man deler billeder eller videoer af andre, skal man altid have deres tilladelse – uanset om det er seksuelle billeder eller ej. Del derfor aldrig noget, som du ikke har fået lov til at dele. Deling betyder, at man viser eller sender billeder eller videoer til andre, eller at man lægger det online fx på sociale medier, så andre kan se det.
Deling af grænseoverskridende og seksuelle billeder eller videoer af andre uden deres samtykke er en krænkelse af deres privatliv og ret til at bestemme over deres egen krop.
Det er ulovligt og strafbart at dele eller opbevare et seksuelt billede eller video af personer under 18 år – også selvom de selv har givet lov til det.
Fem råd til dig om online deling fra Det Kriminalpræventive Råd:
- Del aldrig krænkende billeder eller videoer
- Slet det
- Stop spredningen
- Sig fra
- Søg rådgivning
Læs mere om deling af billeder hos Det Kriminalpræventive Råd.
Du har ret til privatliv og til at søge information og viden
I Børnekonventionen står der, at:
- du har ret til at vide, hvad der sker i verden – det vil sige adgang til internet, tv, radio, aviser og bøger.
- du har ret til at søge, modtage og videregive information og viden.
- du har ret til at sige, hvad du mener – så længe det ikke skader andre.
- du har ret til privatliv – for eksempel må andre ikke tjekke dine snaps, læse dine beskeder, emails osv. Undtagen dine forældre, hvis de gør det for at beskytte dig.
- du skal beskyttes mod psykisk vold. Mobning er psykisk vold.
- du skal beskyttes mod overgreb – fx fra voksne, der sender seksuelle billeder eller presser dig til at sende seksuelle billeder.
Du kan læse mere om Børnekonventionen her.
Du har ret til dine egne oplysninger på nettet
I databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven står der, at:
- dine personlige oplysninger skal beskyttes på nettet. Personoplysninger er forskellige informationer om dig – fx dit navn, din email-adresse, dit CPR-nummer, din adresse og billeder af dig.
- det er ikke tilladt at dele, gemme eller bruge dine personoplysninger online, uden at du har givet lov til det – det gælder også billeder, hvor man kan genkende dig.
- hvis et firma har oplysninger om dig, har du ret til at få at vide, hvilke oplysninger de har, og du har ret til at få dem slettet, hvis du ønsker det – det gælder også for sociale medier, apps og spil.
Du kan læse hele databeskyttelsesforordningen her.
Du kan læse hele databeskyttelsesloven her.
Det er ulovligt at true, krænke eller chikanere andre på nettet
I grundloven og straffeloven står der, at:
- ingen må fortælle noget om dig, der er usandt – eller krænke dig.
- ingen må true og sende dig hate-beskeder via nettet, sociale medier, beskeder, emails, apps eller spil.
- ingen må læse dine private beskeder.
- det er ulovligt og strafbart at krænke andres blufærdighed og privatliv, fx ved at dele billeder eller videoer af dem i seksuelle situationer, som man ikke har fået lov til at dele.
- det er ulovligt og strafbart at opbevare eller dele et seksuelt billede eller video af personer under 18 år – også selvom de har givet lov til det. Det gælder dog ikke for kærester, der gerne må have og gemme billederne, men ikke dele dem.
- hvis man er kærester og begge er over 15 år, er det ikke ulovligt at dele seksuelle billeder og videoer med hinanden – men billederne og videoerne må ikke deles eller videresendes til andre, og de skal slettes, hvis forholdet stopper.
Læs mere
En lov kan være besværlig at læse og svær at forstå. Men den kan være god at kende. Spørg din lærer, dine forældre eller en anden voksen, om de vil hjælpe dig med at læse loven.