Handicap

Du skal have samme muligheder, som andre børn

I Børnekonventionen står der, at:

• alle børn og unge skal behandles ens – uanset om man lever med et handicap eller ej.
• staten – eller kommunen – skal sørge for, at alle børn og unge har den bedst mulige psykiske og fysiske sundhed.
• hvis dine forældre ikke kan passe dig, skal kommunen sørge for, at du og din familie får hjælp.
• kommunen skal lytte til, hvordan du gerne vil have, tingene skal være.
• børn og unge, der lever med et handicap, har ret til særlig hjælp og støtte. Du har også ret til, at dine forældre får hjælp til at passe dig, så du kan leve et godt og aktivt liv.
• du skal have mulighed for at gå i skole, gå til aktiviteter i fritiden, få lægehjælp og se dine venner og din familie, selvom du ikke bor derhjemme.

Du kan læse mere om Børnekonventionen her.

I Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap står der, at:

• hvis du har et handicap, har du ret til det, der hedder individuel tilpasning. Det betyder, at din skole skal tage hensyn til dig og tilpasse sine lokaler og aktiviteter, så du har samme mulighed for at lege og lære, som børn uden handicap.
• det kan eksempelvis være, at du har brug for, at der bliver fjernet nogle dørtrin på din skole, så du kan komme rundt med din kørestol.
• tilpasningen skal være inden for rimelighedens grænser. Det betyder, at skolen kan sige nej, hvis det for eksempel koster rigtig mange penge.

Du kan læse hele Lov om forbud mod forskelsbehandling her.

Du har ret til hjælp og til at blive inddraget

I barnets lov står der, at:

• du har ret til en god og tryg barndom med voksne, der tager sig af dig og giver dig de bedste muligheder for, at du kan udvikle dig.
• kommunen skal sikre, at den hjælp, du får, er til gavn for dig.
• du har lov til at sige, hvad du selv synes, når der bliver besluttet noget om dig.
• hvis du skal bo uden for hjemmet, skal kommunen lave en plan for, hvad der skal ske med dig, mens du ikke bor derhjemme. Planen skal de lave sammen med dig.
• du har ret til løbende at blive spurgt om, hvordan du har det, og hvad du synes, mens du ikke bor derhjemme.
• når du fylder 10 år, har du ret til at klage over de beslutninger, der bliver taget om dig.

Du kan læse hele barnets lov her.

Du har ret til lægebehandling

I sundhedsloven står der, at:

• hvis du er under 15 år, bestemmer dine forældre over din lægebehandling. Men du har ret til at få information om din sygdom og behandling. Og lægen skal tage din mening med i sin vurdering af din behandling.
• når du fylder 15 år, har du ret til selv at vælge, om du vil behandles eller ej. Og du har ret til at være med til at beslutte, hvilken form for behandling, du skal have – fx om du skal have medicin. Du har også ret til at læse i dine journaler.
• personalet på et sygehus kan vurdere, at du ikke selv kan forstå, hvad dine beslutninger betyder for din behandling og dit liv. Derfor kan de beslutte, at dine forældre skal give samtykke i stedet for dig.
• læger altid må behandle dig, hvis du eller dine forældre ikke er i stand til at give samtykke – fx hvis du er besvimet, og lægerne ikke kan komme i kontakt med dine forældre.
• du har ret til tandlægepleje og forebyggende sundhedsbehandling.

Du kan læse hele sundhedsloven her.