Har du brug for hjælp?
Handicap
Nogle børn og unge lever med et fysisk eller psykisk handicap eller en funktions-nedsættelse, som det også kaldes. Et handicap kan være mange forskellige ting, og det kan give forskellige udfordringer i hverdagen.
Hvis du har et handicap, skal du have mulighed for at have en hverdag som alle andre. Det betyder fx, at du skal have mulighed for at kunne gå til idræt, køre i tog, gå på biblioteket og komme ud at shoppe.
Dine forældre har ansvaret, men I kan få hjælp
Det er først og fremmest dine forældre, der har ansvaret for at hjælpe dig, hvis du lever med et handicap. Men hvis du og dine forældre har brug for det, har I ret til at få hjælp. Det er kommunen, som skal sørge for, at I får den nødvendige hjælp - både derhjemme og i skolen.
Uanset om du har brug for hjælp eller bare en at tale med, kan du finde vej til det her.
HER KAN DU FÅ HJÆLP
Børnetelefonen
Alle børn og unge kan ringe anonymt til Børnetelefonen om alle slags bekymringer og problemer. Du kan også få hjælp til at finde en bisidder, som kan hjælpe dig med at skrive, ringe og gå med til møder i kommunen.
Telefon: 116 111 (du kan også sms'e)
Ombudsmandens Børnekontor
Hos Ombudmandens Børnekontor tager de imod klager fra børn. Du kan klage til Børnekontoret, hvis du mener, at en offentlig myndighed – fx kommunen eller din skole – ikke følger reglerne, eller hvis de har behandlet dig dårligt.
Telefon: 33 13 25 12
Cyberhus
Cyberhus kan du være dig selv, og du kan chatte med andre børn og unge. Du kan også få rådgivning af en voksen, der altid gerne vil lytte og prøve at hjælpe dig.
GirlTalk
På GirlTalk.dk kan piger fra 12-24 år tale om lige det, de har på hjerte – om alt fra kropslige forandringer og lavt selvværd til selvmordstanker, selvskade og spiseforstyrrelser. Du kan chatte online og på sms. Du behøver ikke fortælle, hvem du er, og rådgiveren kan ikke se dit telefonnummer.
headspace
– nogen at tale med
Intet problem er for stort eller småt. Headspace er et anonymt og gratis rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år. Det hele foregår på dine præmisser. Du kan ringe, sende en mail, chatte eller få en samtale i det nærmeste headspace.
Telefon: 31 10 13 30
Ung på Linje/Ung Online
Ung På Linje/Ung Online er et anonymt samtaletilbud til dig, der er mellem 13 og 30 år, og som mangler en at tale med om dine problemer og oplevelser – både når det går godt, og når det gør ondt indeni. Du kan både ringe og chatte.
Telefon: 70 12 10 00
HØRT
Hvad enten du savner nogle at tale med, viden om dine rettigheder eller mod til at handle på din situation, har vi tid og opmærksomhed på dig, når du har brug for det. På HØRT sidder professionelle rådgivere klar til at skrive med børn og unge i alderen 15-24 år om både store og små problemer.
Kommunen - DinSide
Hvis du har brug for hjælp og din familie, de voksne i skolen eller andre voksne, du kender, ikke kan hjælpe dig, så kan du få hjælp af din kommune. Det har du nemlig ret til. På DinSide kan du komme i kontakt med din kommune. Hvis du ikke ved, hvilken kommune du bor i, så hjælper DinSide dig med at finde ud af det.
Du skal have samme muligheder, som andre børn
I Børnekonventionen står der, at:
- alle børn og unge skal behandles ens – uanset om man lever med et handicap eller ej.
- staten – eller kommunen – skal sørge for, at alle børn og unge har den bedst mulige psykiske og fysiske sundhed.
- hvis dine forældre ikke kan passe dig, skal kommunen sørge for, at du og din familie får hjælp.
- kommunen skal lytte til, hvordan du gerne vil have, tingene skal være.
- børn og unge, der lever med et handicap, har ret til særlig hjælp og støtte. Du har også ret til, at dine forældre får hjælp til at passe dig, så du kan leve et godt og aktivt liv.
- du skal have mulighed for at gå i skole, gå til aktiviteter i fritiden, få lægehjælp og se dine venner og din familie, selvom du ikke bor derhjemme.
Du kan læse mere om Børnekonventionen her.
I Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap står der, at:
- hvis du har et handicap, har du ret til det, der hedder individuel tilpasning. Det betyder, at din skole skal tage hensyn til dig og tilpasse sine lokaler og aktiviteter, så du har samme mulighed for at lege og lære, som børn uden handicap.
- det kan eksempelvis være, at du har brug for, at der bliver fjernet nogle dørtrin på din skole, så du kan komme rundt med din kørestol.
- tilpasningen skal være inden for rimelighedens grænser. Det betyder, at skolen kan sige nej, hvis det for eksempel koster rigtig mange penge.
Du kan læse hele Lov om forbud mod forskelsbehandling her.
Du har ret til hjælp og til at blive inddraget
I barnets lov står der, at:
- du har ret til en god og tryg barndom med voksne, der tager sig af dig og giver dig de bedste muligheder for, at du kan udvikle dig.
- kommunen skal sikre, at den hjælp, du får, er til gavn for dig.
- du har lov til at sige, hvad du selv synes, når der bliver besluttet noget om dig.
- hvis du skal bo uden for hjemmet, skal kommunen lave en plan for, hvad der skal ske med dig, mens du ikke bor derhjemme. Planen skal de lave sammen med dig.
- du har ret til løbende at blive spurgt om, hvordan du har det, og hvad du synes, mens du ikke bor derhjemme.
- når du fylder 10 år, har du ret til at klage over de beslutninger, der bliver taget om dig.
Du kan læse hele barnets lov her.
Du har ret til lægebehandling
I sundhedsloven står der, at:
- hvis du er under 15 år, bestemmer dine forældre over din lægebehandling. Men du har ret til at få information om din sygdom og behandling. Og lægen skal tage din mening med i sin vurdering af din behandling.
- når du fylder 15 år, har du ret til selv at vælge, om du vil behandles eller ej. Og du har ret til at være med til at beslutte, hvilken form for behandling, du skal have – fx om du skal have medicin. Du har også ret til at læse i dine journaler.
- personalet på et sygehus kan vurdere, at du ikke selv kan forstå, hvad dine beslutninger betyder for din behandling og dit liv. Derfor kan de beslutte, at dine forældre skal give samtykke i stedet for dig.
- læger altid må behandle dig, hvis du eller dine forældre ikke er i stand til at give samtykke – fx hvis du er besvimet, og lægerne ikke kan komme i kontakt med dine forældre.
- du har ret til tandlægepleje og forebyggende sundhedsbehandling.
Læs mere
En lov kan være besværlig at læse og svær at forstå. Men den kan være god at kende. Spørg din lærer, dine forældre eller en anden voksen, om de vil hjælpe dig med at læse loven.