Har du brug for hjælp?
Psykisk sårbar
Mange mennesker oplever at have det psykisk svært på et tidspunkt i livet.
Ligesom man kan være syg og have ondt i kroppen, kan man også have psykiske sygdomme og problemer. Det kan være, fordi der sker noget meget voldsomt i ens liv, eller hvis man har problemer hjemme eller i skolen. Men det kan også være, at der ikke rigtig er en grund til, at man har det svært.
Hvis man føler, at livet er svært, kan man have mange forskellige følelser og tanker og mange forskellige måder at reagere på.
Vred, bange eller gør skade på dig selv: Få hjælp
Det er vigtigt at tale med nogen, så du kan få hjælp - uanset hvordan du reagerer: Om du er meget ked af det, bange, nervøs eller vred. Om du farer op, bliver meget stille, gør skade på dig selv, har en spiseforstyrrelse eller tænker på selvmord.
For langt de fleste er der hjælp at hente. Enten i form af samtaler med en psykolog eller terapeut eller gennem medicin.
Nogle børn og unge er syge og får en diagnose hos en læge for, at man bedre kan hjælpe dem. Det kan bl.a. være ADHD, angst eller depression. Der er nogle børn, som har det så svært, at de bliver indlagt.
Det kan også være rigtig svært, hvis man er i familie med en, som har det svært psykisk, eller som lider af en psykisk sygdom. Så kan det være godt at tale med en om det.
HER KAN DU FÅ HJÆLP
Børnetelefonen
Alle børn og unge kan ringe anonymt til Børnetelefonen om alle slags bekymringer og problemer. Du kan også få hjælp til at finde en bisidder, som kan hjælpe dig med at skrive, ringe og gå med til møder i kommunen.
Telefon: 116 111 (du kan også sms'e)
LMS
Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade
Her kan du få hjælp, hvis du skader dig selv, eller hvis du har en spiseforstyrrelse. Du kan også få rådgivning, hvis du er bekymret for en, du kender. Du kan maile, chatte, sms'e, ringe eller få en personlig samtale.
Telefon: 70 10 18 18 (DU KAN OGSÅ SMS'E)
Livslinien
Har du selvmordstanker? Er du bekymret for et menneske i krise? Eller er du pårørende eller efterladt til selvmord? Livsliniens rådgivere er der for at lytte til dig og hjælpe dig med at sætte ord på det, der er svært.
Telefon: 70 20 12 01
SIND
Landsforeningen for psykisk sundhed
Hos SIND kan du få telefonrådgivning og hjælp, hvis du selv er psykisk sårbar, eller hvis du er i familie med en, som lider af en psykisk sygdom.
Telefon: 70 23 27 50
headspace
– nogen at tale med
Intet problem er for stort eller småt. Headspace er et anonymt og gratis rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år. Det hele foregår på dine præmisser. Du kan ringe, sende en mail, chatte eller få en samtale i det nærmeste headspace.
Telefon: 31 10 13 30
Psykiatrifonden
- sammen bekæmper vi psykisk sygdom
I Psykiatrifondens rådgivning kan du få hjælp til at håndtere det, der er svært. Det kan være, at du selv har det psykisk svært, eller at du er tæt på en, der er ramt af psykisk sygdom. Du kan både ringe, chatte og skrive til deres anonyme rådgivning.
Telefon: 39 25 25 25
AngstTelefonen
- børn, unge og forældre
Angstforeningens telefonrådgivning er for dig, der oplever angst. Angst kan være en følelse, der pludselig overvælder dig, eller det kan være helt bestemte tanker eller situationer, der gør dig bange. Når du ringer til AngstTelefonen, kan I for eksempel tale om, hvordan du bedst kan få hjælp til at komme ud af din angst, og hvad du selv kan gøre for at få det bedre.
Telefon: 82 30 60 70
GirlTalk
På GirlTalk.dk kan piger fra 12-24 år tale om lige det, de har på hjerte – om alt fra kropslige forandringer og lavt selvværd til selvmordstanker, selvskade og spiseforstyrrelser. Du kan chatte online og på sms. Du behøver ikke fortælle, hvem du er, og rådgiveren kan ikke se dit telefonnummer.
Ung på Linje/Ung Online
Ung På Linje/Ung Online er et anonymt samtaletilbud til dig, der er mellem 13 og 30 år, og som mangler en at tale med om dine problemer og oplevelser – både når det går godt, og når det gør ondt indeni. Du kan både ringe og chatte.
Telefon: 70 12 10 00
HØRT
Hvad enten du savner nogle at tale med, viden om dine rettigheder eller mod til at handle på din situation, har vi tid og opmærksomhed på dig, når du har brug for det. På HØRT sidder professionelle rådgivere klar til at skrive med børn og unge i alderen 15-24 år om både store og små problemer.
Kommunen - DinSide
Hvis du har brug for hjælp og din familie, de voksne i skolen eller andre voksne, du kender, ikke kan hjælpe dig, så kan du få hjælp af din kommune. Det har du nemlig ret til. På DinSide kan du komme i kontakt med din kommune. Hvis du ikke ved, hvilken kommune du bor i, så hjælper DinSide dig med at finde ud af det.
Du har ret til sundhed og udvikling
I Børnekonventionen står der, at:
- staten eller kommunen skal sikre, at børn og unge har det godt og udvikler sig.
- alle børn har ret til den bedst mulige psykiske og fysiske sundhed.
- staten eller kommunen skal sørge for at hjælpe børn og unge, der er syge.
Du kan læse mere om Børnekonventionen her.
Du har ret til at få hjælp
I barnets lov står der, at:
- du har ret til en god og tryg barndom med voksne, der tager sig af dig og giver dig de bedste muligheder for, at du kan udvikle dig.
- at den kommune, du bor i, har pligt til at hjælpe dig og din familie.
- kommunen skal sikre, at den hjælp, du får, er til gavn for dig.
- du har lov til at sige, hvad du selv synes, når der bliver besluttet noget om dig.
- børn og unge-udvalget i din kommune kan beslutte, at du må få lægebehandling, hvis dit helbred kræver det, selvom du eller dine forældre ikke vil give samtykke til behandling.
Du kan læse hele barnets lov her.
Du har ret til lægebehandling
I sundhedsloven står der, at:
- hvis du er under 15 år, bestemmer dine forældre over din lægebehandling. Men du har ret til at få information om din sygdom og behandling. Og lægen skal tage din mening med i sin vurdering af din behandling.
- når du fylder 15 år, har du ret til selv at vælge, om du vil behandles eller ej. Og du har ret til at være med til at beslutte, hvilken form for behandling, du skal have – fx om du skal have medicin. Du har også ret til at læse i dine journaler.
- personalet på et sygehus kan vurdere, at du ikke selv kan forstå, hvad dine beslutninger betyder for din behandling og dit liv. Derfor kan de beslutte, at dine forældre skal give samtykke i stedet for dig.
- læger altid må behandle dig, hvis du eller dine forældre ikke er i stand til at give samtykke – for eksempel hvis du er besvimet, og lægerne ikke kan komme i kontakt med dine forældre.
Du kan læse hele sundhedsloven her.
Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien
- Når du er indlagt, er målet altid, at du skal få det bedre. Personalet vil gøre alt, hvad de kan for at hjælpe dig.
- Desværre er det nogle gange nødvendigt at bruge tvang, men kun som en absolut sidste mulighed, når intet andet virker.
- Du har rettigheder, hvis du er blevet udsat for tvang på psykiatrisk afdeling. Der er forskellige rettigheder alt efter, om du er under eller over 15 år.
Læs mere om tvang og rettigheder
Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien
Til patienter til og med 14 år – og deres pårørende.
Læs eller download folderen her (PDF)Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien
Til patienter mellem 15 og 17 år – og deres pårørende.
Læs eller download folderen her (PDF)Læs mere
En lov kan være besværlig at læse og svær at forstå. Men den kan være god at kende. Spørg din lærer, dine forældre eller en anden voksen, om de vil hjælpe dig med at læse loven.